Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Rasmus Brygger: Hella Joof vil gerne jages og nedlægges, men...

»Hold dørene, til jeres mandehænder falder af, betal restaurantregningerne, til pungen er tom, og lad kvinderne gå i så højhælede sko, at anklerne bliver skæve.«

Vi ser det for os. Håndværkeren med overarme på bredde med Rundetårn smiler skælmsk til sit bytte: En yndig sag, der skiller sin fyldige læber og sender et luftkys retur i stil med, hvad de unge i dag kalder »duck face« og i fremtiden vil være for Donald Trump, hvad den smalle moustache var for Hitler. Jagten går ind, og den store testoteronpumpende mand tager alle macho-tricks i brug for at nedlægge sin femme fatale.

Sådan er sex. Sådan er tiltrækning. Sådan er kønnenes spil. I hvert fald for rigtigt mange danskere. Og for Hella Joof. I et indlæg i Berlingske. 17/12 begræder Hella tingenes tilstand: De kønsroller, feministerne ikke for længst har smuldret, er med teknologien blevet overflødiggjort. Brug-og-smid-væk-kulturen er kommet til kønnene, og løsningen er at droppe kampen mændene mod kvinderne og i stedet ære og elske kønnenes forskelligheder.

Hella Joofs pointe er relevant at tage op, for den formår at ramme en nerve i ligestillingsdebatten: Hvorfor skal vi gøre op med kønsrollerne, når de fleste danskere jo faktisk er godt glade og tilfredse med det indbyrdes parringsritual, der kan udspille sig ved at åbne døre, betale regninger og lade mænd være mænd og kvinder kvinder. Hvorfor kommer feministen, som en slags panseksuel svensk grinch og ødelægger julen for os andre?

Det er eller meget lige til: Hella Joof skal jages og nedlægges, lige indtil hun dejser om. I princippet er det egentlig noget, hun har krav på og ikke skal fratages: At kunne leve med de kønsdynamikker og spil, som hun elsker og holder af. Det samme gælder alle jer andre: Hold dørene, til jeres mandehænder falder af, betal restaurantregningerne, til pungen er tom, og lad kvinderne gå i så højhælede sko, at anklerne bliver skæve. Lev livet, som I ønsker det – det er jeres at gøre med som I vil.

Hvorfor insistere på normer?

Der hvor jeg tillader mig at rejse en forsigtig pegefinger er for dem, som ikke passer ind i den officielle romantiske fortælling. Det kan være så småt, som manden, som er ligeglad med fodbold, eller kvinden, der er træt af igen at skulle stå for tøjvasken. Men det kan også være den kvinde, som skal udsættes for utryghed, når hun går alene hjem fra byen og faktisk ikke rigtigt bryder sig om at blive set som et sexbytte, der skal nedlægges. Det kan også være manden, som bliver dybt såret over at blive indirekte mistænkt for pædofili, fordi han som pædagog vil passe sit arbejde og hjælpe børnene på toilettet – i det øjeblik er det næppe så sjovt for ham, at være indehaver af, hvad samfundet mener er en autonom pik fastmonteret på en seksuel jæger.

Eller hvad med homoseksuelle? Er en homoseksuel mand, der har karaktertræk, vi i samfundet definerer som feminine, mindre af en mand? For slet ikke at nævne transkønnede og de evindelige fordomme, de møder fra omverdenen, fordi de ikke passer ind i en præfabrikeret kønskasse.

Det feministiske spørgsmål er det her: Gør det virkelig en skade på dig og mig, at fremmede mænd ikke holder døren for sin kæreste, eller at en kvinde ikke barberer sine ben? Næh... Ikke rigtigt vel? Vi kan have vores præferencer og vi kan alle have vores forventninger til venner, elskere, kærester og ægtefæller, men hvorfor egentlig insistere på at andre skal leve op til nogle særlige normer alene, fordi det er sådan, du personligt foretrækker tingene?

Vi må som samfund ikke stirre os så blinde på vores egne personlige præferencer, at vi glemmer, at de forventninger vi stiller, også har en betydning for dem omkring os

Jagtsæsonen skydes ind

Det virker måske hårdt, at drage paralleller mellem de små ting i livet og så nogle af de seriøse emner, der også eksisterer i ligestillingsdebatten. Men stort set alle de problemer, som i særlig høj grad rammer enten mænd eller kvinder, kan et eller andet sted spores tilbage til de kønsroller vi kollektivt definerer i samfundet.

Det er på ingen måde at sige, at der er noget som galt i at kunne lide, at manden holder døren. Det er jo fuldkommen harmløst. Men vi skal samtidig passe på med at trække kønsroller ned over hovedet på vores medmennesker. Når vi i samfundet konstaterer, hvad »rigtige« mænd og »rigtige« kvinder er og ønsker, fortæller vi jo samtidig, at alle andre måder at være mand og kvinde på er forkert. Og der er altså en grænse for, hvor mange af omverdens forventninger man kan klare ikke at leve op til.

Så hvorfor belaste vores medmennesker med endnu flere ideer om, hvordan de skal leve deres liv? Vi skal med andre ord passe på, at vi ikke bliver egoistiske på vegne af vores egen smag og lyster.

Det er derfor herligt, at Hella Joof elsker at blive jaget og nedlagt. Hurra for hende! Jeg tror personligt, at det har en kæmpe værdi for samfundet, at en stærk kvinde som Hella kan pege på, hvad der virker og ikke virker for hende. Det kan inspirere andre mennesker, og hvis nogen føler, at de mangler noget i livet, kan det meget vel være, at hun har leveret dem opskriften på et bedre liv.

Men måske ville det også være på plads, at jagtsæsonen kun skydes i gang for de kvinder, som gerne vil jages. Og mændene? De skal da nedlægge – eller blive nedlagt – som de lyster.