Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Ramt af finanskrise - ikke revisionskrise

Morten S. Renge og Carlotte Jepsen: Et revideret regnskab er et øjebliksbillede. Pludselige og uforudsete begivenheder kan ændre dette øjebliksbillede hurtigt og markant. Revisor udtaler sig om de historiske oplysninger og forholder sig til, hvordan det er gået det seneste år. Revisor ser ikke ind i en krystalkugle og hverken kan eller skal forudsige den økonomiske udvikling.

Listen over krakkede banker er lang. Banker krakker, selv om deres revisionspåtegning på årsregnskabet er blank. For en revisionspåtegning er ikke en købsanbefaling og en revisionspåtegning er ikke et kig ud i fremtiden, den er et øjebliksbillede, skriver Morten S. Renge og Charlotte Jepsen. Arkivfoto: Michael Medgyesi Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Amagerbanken, Max Bank, Fjordbank Mors, listen over krakkede banker i dønningerne på finanskrisen er lang. Fælles for hovedparten af de krakkede banker er, at de havde en blank påtegning fra revisor på det seneste årsregnskab. Hvordan kan det gå til? Og hvad kan man så overhovedet bruge en revisionspåtegning til? Det var kort og godt essensen af et indslag i nyhedsmagasinet DR-Søndag 27. november.

Som branche rammer den slags kritik hårdt. Ikke fordi revisorerne ikke har gjort det, de skal, for det har de. Men fordi der på et ufuldstændigt grundlag blev sat spørgsmålstegn ved værdien af revisors arbejde. Fordi der blev sat spørgsmålstegn ved revisors rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant. Og fordi hele den unuancerede herlighed blev serveret i prime time lige efter sidste afsnit af Borgen. Velbekomme.

Som seer fik man let det indtryk, at det er mangelfuld revision, der er skyld i, at bankernes aktionærer har tabt penge. Ja, man kunne ligefrem få det indtryk, at det er revisor, der er skyld i, bankernes økonomiske trængsler. Sådan forholder det sig naturligvis ikke. Det, der har ramt bankerne og resten af samfundet, er en voldsom finanskrise - ikke en revisionskrise. En finanskrise, der betød, at værdien af bankernes aktiver styrtdykkede på kort tid. Den slags skal revisorerne naturligvis forsøge at tage højde for - også i usikre og omskiftelige tider. Men krisens omfang og forløb var der ingen, der havde forudset, hverken økonomer, analytikere, professorer eller for den sags skyld revisorer.

Det er vigtigt at forstå, at et revideret regnskab er et øjebliksbillede. Pludselige og uforudsete begivenheder kan ændre dette øjebliksbillede hurtigt og markant. Revisor udtaler sig om de historiske oplysninger og forholder sig til, hvordan det er gået det seneste år.

Revisor ser ikke ind i en krystalkugle og hverken kan eller skal forudsige den økonomiske udvikling.

Hvad kan man som aktionær så bruge en revisionspåtegning til? Spørgsmålet er både væsentligt og relevant. Det anerkender vi fuldt ud. Men det er svaret på spørgsmålet også, og her fik den skarpe journalistiske vinkel desværre lov til at overtrumfe sagligheden.

Lad det være sagt med det samme. Den blanke påtegning er ikke en købsanbefaling til investorer. Her ligger tilsyneladende kimen til en del misforståelser. Det er ikke og har aldrig været meningen, at man som investor skal kunne læse påtegningen alene. Påtegningen er revisors kommunikation til investorer og andre regnskabsbrugere om, at årsregnskabet er aflagt efter reglerne og indeholder de oplysninger, som regler og standarder foreskriver.

Årsregnskabet er ledelsens redegørelse for virksomhedens økonomiske sundhedstilstand og det er man som investor nødt til at læse, hvis man vil have viden om virksomhedens økonomiske situation og risici. Det kan og skal man ikke læse i påtegningen.

Når det er sagt, så er det klart, at vi som branche har en interesse i at diskutere, om de gældende regler og love på området er gode nok, og når vi kan konstatere, at aktionærer og investorer åbenbart lægger meget mere i indholdet af en blank påtegning og tager den som udtryk for, at virksomheden er en god investering og en garanti for at virksomheden ikke efterfølgende går ned, så må vi sammen med lovgiver overveje, om der er behov for at ændre indholdet og udformningen af påtegningen. Vi går derfor gerne ind i en drøftelse af, hvordan påtegningen eventuelt kunne tilpasses, så regnskabsbrugerne kan få endnu større indblik i revisors stillingtagen til årsregnskabet.

Sandheden om de mange krakkede banker er jo, at de for størstepartens vedkommende har været meget eksponerede mod ejendomsmarkedet. Bankerne har taget risici, som de har tjent penge på i de gode år, men som har kostet dem, da det gik den anden vej. IFRS regnskabsreglerne, der blev indført i 2005 bærer en stor del af skylden for bankernes problemer.

Tidligere havde bankerne mulighed for at opbygge en stødpude til dårligere tider. De nye regler betød imidlertid, at bankerne ikke mere kunne hensætte til fremtidige tab ud fra et forsigtighedsprincip. I lyset af den fortsatte krise kunne vi da godt tænke os, at man vendte tilbage til de gammeldags dyder, hvor man polstrer sig til de dårlige tider, når blot det sker på en transparent måde. Og vi er meget åbne overfor, at man ændrer regnskabsreglerne på dette område og støtter det arbejde, der er i gang med at ændre IFRS reglerne. En ændring af reglerne vil kunne bidrage til at forebygge fremtidige bankkrak.

Den slags nuancer var der ikke plads til i indslaget i DR Søndag. I stedet blev seerne efterladt i den tro, at revisorerne ikke har gjort deres arbejde ordentligt. De til lejligheden indkaldte sandhedsvidner var en professor og en lektor fra CBS, der uden konkret dokumentation og uimodsagt påstod, at revisor burde tage flere forbehold. Men det er naturligvis meget nemmere at påstå den slags, når man efterfølgende faktisk har konstateret, at banken er gået ned.

Intet ville være lettere for revisor end at tage flere forbehold. Men revisor kan ikke bare stikke forbehold ud til højre og venstre. For en bank er et revisorforbehold på regnskabet imidlertid i praksis det samme som at lukke banken. Derfor sker det ofte, at revisorerne fortæller bankens ledelse, hvad der skal fremgå af regnskabet om f.eks. risikobilledet, for at det bliver retvisende. For ellers bliver revisor nødt til at tage et forbehold.

Reglerne for, hvornår revisor skal tage et forbehold, skal give en supplerende oplysning eller skal give en blank påtegning, er meget klare og faste. Det burde de indkaldte eksperter vide. Vi mener som udgangspunkt, at alle regler er overholdt til punkt og prikke. Lad os derfor sammen komme i gang med at diskutere, hvordan vi kan ændre reglerne, så det bliver mere trygt at være investor i fremtiden.