Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Rædslernes hav

Asger Aamund: Vil vi i EU tage ansvar for at åbne for folkevandringen og give de nødstedte masser et nyt liv på bedste europæiske overførselsindkomst? Eller vil vi påtage os et ansvar for at bringe de illegale transporter til ophør og yde nødhjælp til immigranterne?

»I EU vil man ikke fremstå som brutale racister, der ikke vil hjælpe sorte afrikanere til en ny tilværelse i Europa. Men man ønsker jo heller ikke, at de skal være her. Så vi vælger en løsning på halvvejen. Og den ligger som bekendt på bunden af Middelhavet.« Arkivfoto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen

De første historisk veldokumenterede folkevandringer fandt sted i den germanske jernalder, hvor germanske og slaviske folkeslag forlod deres hjemstavn for at søge lykken og nye græsgange andre steder i Europa og Nordafrika. Næste folkevandring tog fart i 1600-tallet, hvor koloniseringen af Nordamerika foldede sig ud. Denne gang var det ikke et enkelt etnisk folk, der rykkede teltpælene op, men en broget skare af briter, polakker, tyskere, irere, skandinaver og europæiske jøder, som tog chancen for at skabe sig en bedre tilværelse i det vældige Amerika.

Vi har nu taget hul på en moderne folkevandringsbølge, som adskiller sig meget fra de tidligere. Europæerne, der søgte til Amerika og Australien, medbragte en overlegen teknologi i forhold til de indfødte befolkninger, som blev udryddet eller trængt tilbage til reservater. Tilflytterne medbragte avancerede kompetencer inden for landbrug, minedrift, transport, handel og industri. Hårdt arbejde kombineret med innovation er en sikker opskrift på succes, og derfor blev USA den stormagt, vi kender i dag.

Læs også: Nyhedsoverblik - Bådflygtninge

Den moderne folkevandring fra udviklingslande til EU er opstået af nød og overbefolkning. De migrerende masser besidder ikke avancerede kompetencer i forhold til de befolkninger, de søger at blive en del af. Tværtimod er de fleste daglejere og ufaglærte, som ikke har mange chancer for at begå sig i moderne industrisamfund. Om få årtier vil Nigeria have en større befolkning end USA, men med flertallet nedsunket i dyb fattigdom, fordi landet som så mange andre afrikanske stater er ødelagt af korruption og kaos. I modsætning til tidligere folkevandringer ser vi ikke her et folk uden et land, der søger et land uden et folk.

Vi ser derimod en folkevandring af hundredtusindvis af mennesker, som søger et rigt samfund, der vil give dem økonomisk tryghed og beskyttelse mod nød og elendighed. I Nordafrika er der mellem en halv og en hel million mennesker, der venter på illegal transport til EU.

Menneskesmuglerne har kronede dage. Markedet for illegal transport af mennesker hovedsagelig fra Fjernøsten og Afrika til EU er nu lige så værdifuldt som det globale narkomarked i grossistleddet. De illegale transportfirmaer kan stort set operere uhindret og ustraffet og besidder nyttige netværk overalt i EU, der oplyser om de gunstigste opholdsbetingelser for asylanter.

De maritime dødsruter hen over Middelhavet har allerede kostet tusindvis af menneskeliv, uden at vi har taget os sammen til at standse dødens købmænd i deres kriminelle profitjagt. Kommissærerne, EUs daglige ledelse, har gemt sig under deres skriveborde og er ikke hørt fra siden. Og medlemslandenes nationale politikere holder salvelsesfulde taler med sørgeflor på stemmen om vores fælles ansvar og om behovet for en samlet og solidarisk indsats for at afhjælpe denne humanitære katastrofe.

Læs også: Vi har ret til at begrænse indvandringen

Der sker bare ingenting. I EU vil man ikke fremstå som brutale racister, der ikke vil hjælpe sorte afrikanere til en ny tilværelse i Europa. Men man ønsker jo heller ikke, at de skal være her. Så vi vælger en løsning på halvvejen. Og den ligger som bekendt på bunden af Middelhavet.

I virkeligheden er det jo ikke så svært. Det handler om at tage ansvar. Vil vi i EU tage ansvar for at åbne for folkevandringen og give de nødstedte masser et nyt liv på bedste europæiske overførselsindkomst? Hvis vi ønsker denne løsning, er det jo bare at organisere nogle hvide Folke Bernadotte-skibe, der kan sejle de nødstedte folkeslag ind til europæiske havne og så fordele menneskestrømmen efter en kvoteordning på medlemsstaterne.

Dette ansvar er vi nok ikke klar til at påtage os. Måske lige med undtagelse af Sverige. Men vil vi så påtage os et ansvar for at bringe de illegale transporter til ophør og yde nødhjælp til immigranterne? Denne løsning lyder rimelig og acceptabel for alle parter. Det betyder, at EU sammen med FN og de enkelte EU-medlemsstater organiserer og finansierer en række flygtningesamfund i de nordafrikanske stater, der ikke er ramt af væbnede konflikter. Det skal ikke være kludebyer som de fleste eksisterende lejre. Vi opretter komfortable lejrsamfund med boliger, skoler, værksteder, bedehuse, butikker og kulturcentre.

Oprettelsen og driften af hver enkelt lejr betales af kontingenter fra EU, FN og de enkelte medlemsstater i EU efter en kvoteordning. Værtslandet modtager en rimelig lejeindtægt og kan se frem til mange nye arbejdspladser for læger, sygeplejersker, kantine- og vagtpersonale og flere andre personalegrupper.

Oprettes således 100 flygtningesamfund, kunne Danmark påtage sig driften af fem lejre. Alle asylanter, som lander i EU, vendes rundt og sendes til den lejr, der ligger tættest på asylantens land eller kulturkreds. Alle asylanter visiteres og udredes i lejrene og deles i tre grupper:

Reelle flygtninge, der besidder kompetencer til at opnå fast arbejde og forsørge sig selv i EU. Disse flygtninge sendes til et EU-land til permanent ophold og integration.

Den anden gruppe er reelle flygtninge, som ikke er kvalificeret til integration i EU, men som skal værnes og beskyttes, indtil forholdene i hjemlandet tillader tilbagerejse. Denne gruppe tildeles permanent ophold i lejrsystemet.

Læs også: Thorning: Bådflygtninge er Afrikas ansvar

Gruppe tre omfatter mennesker i økonomisk nød, som ikke kan få flygtningestatus. Denne gruppe returneres til oprindelseslandet, men under opsyn og ansvar af de globale nødhjælpsorganisationer som Røde Kors og kirkernes omsorgsnetværk, således at de nødlidende kan sikres mad og tag over hovedet.

Med denne løsning ville vi kunne stoppe hele den illegale transportforretning. Vi ville undgå bøvlet med afviste asylansøgere, der alligevel tildeles tålt ophold til evig tid. 100.000 afviste asylansøgere opholder sig i dag på tålt ophold i Tyskland. Vi ville få en optimal nytteværdi af vores flygtningeindsats. Vi ville for de samme penge kunne hjælpe mange flere nødstedte mennesker end i dag. Og vi ville undgå en etnisk oversvømmelse i Europa af millioner af immigranter, der ikke kan integreres i et moderne, fagligt krævende samfund. Vi kunne hjælpe millioner af mennesker til en bedre tilværelse. Så hvad venter vi på?

Læs også: EU vil bekæmpe menneskesmuglere militært