Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Putin har givet bolden op, hvad svarer vi?

Vores politikere og politiske aktører skal tone rent flag: Står de for et frit, åbent, demokratisk samfund, og vil de kæmpe for det? Eller støtter de direkte eller indirekte Putins illiberale demokrati?

Anne Sofie Allarp skriver om interviewet af Putin i The Financial Times: »Og det, der skete med de ord, var, at Putin officielt stillede sig i spidsen for den illiberale tanke. Og det var en direkte udfordring af det tankegods, vi har bygget vores civilisation op om siden Anden Verdenskrig. En underkendelse af vores værdisæt og de idealer, vi og generationerne før os har hyldet.« Fold sammen
Læs mere
Foto: MAXIM SHIPENKOV

For en uge siden tog den russiske præsident Vladimir Putin skridtet op på verdensscenen med en dødsdom over Vestens liberale demokrati.

I et længere interview med den britiske avis The Financial Times, sagde han, at den liberale tanke er forældet.

»Den vestlige elite er drevet væk fra, hvor folket er,« sagde han og angreb Angela Merkel direkte for at lukke flygtninge ind under flygtningekrisen i 2015. Og videre: »Traditionelle værdier er mere stabile og vigtigere for millioner af mennesker end de liberale værdier, som efter min mening er ved forsvinde.«

Anne Sofie Allarp Fold sammen
Læs mere

Og det, der skete med de ord, var, at Putin officielt stillede sig i spidsen for den illiberale tanke. Og det var en direkte udfordring af det tankegods, vi har bygget vores civilisation op om siden Anden Verdenskrig. En underkendelse af vores værdisæt og de idealer, vi og generationerne før os har hyldet.

Denne ideologiske krigserklæring er ikke uden forudgående aktivitet. I korridorerne har Rusland opereret med kemiske angreb, militære provokationer og indblandinger i vores valg. Og en målrettet og undergravende indsats for at underminere den politiske stabilitet gennem angrebsbølger af fake news og strategisk allianceopbygning. Og det går forrygende godt.

Her ved udgangen af andet årti i det 21. århundrede er det liberale demokrati svækket gennem en polarisering, der er så kraftig, at den kan sammenlignes med den ideologiske splittelse i Vesten, der fandt sted under den kolde krig.

Vi har iblandt os her på kontinentet magtfulde politikere, der aktivt modarbejder det liberale demokrati. Altså et demokrati bygget på frie valg, en lovgivende, udøvende og dømmende magt, retsstatsprincipper, et åbent samfund, privat ejendomsret og beskyttelsen af menneskerettigheder og frihedsrettigheder.

Og Putin ved, at han allerede har et publikum her. Et publikum, der er bearbejdet gennem en årelang indsats for at ombringe fakta i den offentlige debat. Og uden fakta, ingen fælles sandhed, og uden sandhed ingen tillid, som en klog dame mindede mig om for nylig.

Og Putin har samklang med en åbent populistisk, national-konservativ bevægelse, der vinder valg, og som er en stabilt destabiliserende politisk magtfaktor her på kontinentet. En politisk bevægelse, der også jævnligt tages med for tætte forbindelser østover. Skandalerne om finansiering af nationalistiske/populistiske politikere i Østrig, Italien, Frankrig og Storbritannien er eksempler på dette.

Men desværre har vi endnu flere politikere her på kontinentet, som, mens de ikke direkte bekender sig til national-konservatismen eller populismen, alligevel aktivt gør brug af dens stil, form og indhold, og som ikke stiller op i et robust forsvar for vestlige liberale værdier og det tankegods, der er det allerfineste ved vores civilisation. Og det er faktisk dem, der udgør den største trussel mod det liberale demokrati.

Nu, hvor et systemisk og ideologisk alternativ til vores samfundsmodel er blevet udkrystalliseret af en ikke-venligsindet fremmed magt, kræver det derfor, at vores politikere og politiske aktører toner rent flag: Står de for et frit, åbent, demokratisk samfund, og vil de kæmpe for det? Eller støtter de direkte eller indirekte Putins illiberale demokrati, hvor staten står over demokratiet, og nationalismen eller national-kollektivismen står over individets friheder og retssikkerhed? Spørgsmålet er enkelt, det burde svaret også være.