Putin har brug for kaos – og landet, han kalder sit vedhæng, er nøglen

Når der står mere end 100.000 russiske soldater på grænsen til Ukraine, ved vi så, hvad Putin forsøger at opnå? Og ved vi, hvilken pris vi selv er parate til at betale? Det må vi finde ud af.

Der er mange bud på, hvorfor Putin handler, som han gør. At han ønsker at omgøre afslutningen på Den Kolde Krig, er et bud, skriver Mads Fuglede i sin kommentar. Sputnik/Reuters/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Da jeg for nylig satte fod på amerikansk jord for første gang, siden pandemien brød ud, var det i min egenskab som formand for den danske delegation til NATOs parlamentariske forsamling.