Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Puritanisme, ja tak

Hvor den syge tanke er opstået, at det er udtryk for frisind, tolerance og frigørelse at vade nøgen rundt på strande og badeanstalter?

Søren Hviid Pedersen: »Et menneske, der ikke kan skamme sig, er et menneske uden moral og anstændighed. Det er et menneske som, i pubertær selvtilstrækkelighed, kun har ét mål, nemlig at realisere sig selv, vise sig frem som et såkaldt frit og tolerant menneske.« Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kan det passe, at kvindekampen er gået fra at sikre politisk og juridisk ligestilling, såsom stemmeret og ligeløn, til nu kun at handle om, at kvinder skal spankulere nøgen rundt på offentlige steder? Man kan i disse tider læse, at mange udtrykker en ligefrem forargelse over, at der er for få bare bryster på de danske strande, offentlige badehuse etc. Det er jo tegn på en nypuritanisme, og det er vist slemt hvis man er kulturradikal feminist! Mange ser fraværet af at få smækket bare bryster, og det der er værre, lige i ansigtet, som udtryk for alt fra stigende islamisering til, ja, en begyndende puritanisme. Jeg er tilhænger af den sidste forklaringsmodel, nemlig at kvinder og mænd er blevet mere bevidst om, at der skal være visse standarder, også i det offentlige rum. Ja, måske især i det offentlige rum, hvor vi alle færdes.

   Jeg ved ikke, hvor den syge tanke er opstået, den tanke, at det er udtryk for frisind, tolerance og frigørelse at vade nøgen rundt på strande og badeanstalter. Men det er under alle omstændigheder en syg tanke, der idéhistorisk har sin rod i den franske filosof Rousseau og hans idé om menneskets ædle og frie natur, der på ingen måde skulle hindres i at udfolde sig. Rousseau tog sig dog også af retterne, han vandrede fra den ene kvindebarm til den anden. Og når der kom børn ud af disse møder, så havnede de på børnehjem!

Denne forargelse over manglende bryster er udtryk for en forfærdelig skamløshed. Den er forfærdelig, fordi et menneske, der ikke kan skamme sig, er et menneske uden moral og anstændighed. Det er et menneske som, i pubertær selvtilstrækkelighed, kun har ét mål, nemlig at realisere sig selv, vise sig frem som et såkaldt frit og tolerant menneske. Det er et menneske, som ikke anerkender nogle grænser, standarder eller normer, der går på tværs af vedkommendes ønske om fri udfoldelse. Det eneste, der kan tøjle et sådant på alle måder forfærdeligt menneske, er en sund dosis puritanisme.

Jeg er glad for, at de yngre generationer ikke føler sig kaldet til at vade nøgne rundt på offentlige steder. De yngre generationers seksuelle debut er også stigende, alt dette er fint og forstandigt. Man kan håbe på, at de nye generationer af danskere bliver meget mere puritanske end de hidtidige generationer. Så kan vi smide diverse frigørelsesideologier på porten.

I stedet skal vi hylde ordentlighed, anstændighed og puritanisme. Mennesket skal ikke hensynke i pubertær selvrealisering, men skal efterleve fælles normer og standarder, der udtrykker værdighed og respekt for menneskelivet og de traditioner, der er forudsætningen for et godt samfund.

Kvindekamp skal koncentrere sig om at sikre kvinden hendes plads i samfundslivet og netop ikke gøre kvinden til noget, hun ikke er, til et sexobjekt, ved at dyrke og betragte nøgenhed som frigørelse.

Nøgne kvinder og mænd i det offentlige rum er udtryk for skaberi og normløshed, tildækkede kvinder og mænd i det offentlige rum er udtryk for respekt for normer, og de traditioner, vort samfund hviler på.

Hvor er den syge tanke opstået, at det er udtryk for frisind, tolerance og frigørelse at vade nøgen rundt på strande og badeanstalter?- Søren Hviid Pedersen, cand.scient.pol. og ph.d.

Posted by Berlingske on 29. juli 2015