Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Public service skal til serviceeftersyn

Michael Aastrup Jensen: Hvis DR fortsat skal være central kræver det en kontrast til det kommercielle. Det betyder, at DR skal kigges efter i sømmene, så vi får public service, som svarer til tiden og står for en folkelighed, der taler op til danskerne.

Lily Broberg – her foreviget under en optagelse i 1950 – var speaker, da den første danske TV-udsendelse rullede over skærmene i 1948. Siden er der løbet en del vand i åen, og nu er det tid til, at DR finder sine public service-ben i den nye medievirkelighed, mener Venstres kulturordfører. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

»Godaften, det er fjernsynet – vi håber, De vil synes om det.« Sådan lød det 19. september 1948, da Lily Broberg tonede frem på fjernsynet som speaker i den første danske fjernsynsudsendelse. I dag er TV noget helt andet. Antallet af kanaler er nærmest uendeligt, og nichekanalerne udfordrer de gamle statslige omnibus-kanaler. Kun på ét punkt er alt, som det plejer: Eurovision Melodi Grand Prix. Her er det fortsat de gamle statslige kæmper, der kan tryllebinde hele kontinentet i et klassisk TV-show.

Det traditionelle TV-medie har i virkeligheden toppet og er i dag kraftigt udfordret af streaming-tjenester som eksempelvis Netflix. Hvorfor vente på, at DR muligvis indkøber en spændende serie, når den allerede nu kan ses på nettet, præcis når man har lyst? Udviklingen betyder, at DR og TV 2 kommer til at få helt andre roller i fremtiden. Den tid er forbi, hvor Familien Danmark troligt sad og ventede foran fjernsynet på, at yndlingsserien gik i gang.

Hvis DR fortsat skal være central i danskernes medieforbrug, kræver det en klarere prioritering. DR skal ikke sende nøjagtigt det samme som de kommercielle udbydere, omvendt skal DR heller ikke blot være »Kanal Klog«. DR skal stå for en folkelighed, der taler op til danskerne. DR kan og skal spille en rolle i forhold til at fortælle historien om Danmark og danskerne i en moderne tid, og binde nutiden sammen med vores fælles historie. Ingen anden institution formår det bedre end DR Drama. Vinterens drama søndag kl. 20 samler fortsat nationen – og ikke nok med det: Ude omkring i verden følger man også med i vores dramaserie. Forståeligt nok, når vi taler om de nordiske lande, men også hollændere og briter tripper nervøst efter næste afsnit af Forbrydelsen eller Borgen.

I går afholdt Folketinget en høring om public service, hvor mediebranchen, politikere og eksperter gav deres bud på dansk public service i fremtiden. Høringen efterlod det klare indtryk, at Danmark skiller sig væsentligt ud fra resten af de nordiske lande. I første omgang på antallet af kanaler, hvor DR er gået »kanal-amok«. De andre nordiske lande har under halvdelen af det antal public service-kanaler, vi har i Danmark. Samtidig konkurrerer DRs kanaler direkte med de kommercielle udbydere om de samme seere og på de samme programtilbud. Det eneste, som DR endnu ikke har, er en sportskanal.

DR3 er det mest udprægede eksempel på en kanal, der ligger i direkte konkurrence med de kommercielle tilbud. På dagen for høringen så DR3s sendeflade ud som følger: 13 amerikanske serier, to amerikanske film og to egenproducerede programmer. Altså langt den overvejende del af sendefladen kunne man lige så godt finde på Netflix eller en af de mange kanaler udbudt af SBS eller Viasat.

Det er selvfølgelig oplagt at gå efter de unge, men så skal det være med et tilbud, som ikke bliver udbudt i forvejen på kommercielle vilkår. Efter knap et halvt år har DR3 vist, at ambitionsniveauet kun rækker til at efterligne, hvad de andre sender. Skal vi bruge skattekroner på at konkurrere med private tv-stationer? I Sverige ville svaret være klart nej. Svenskerne har en række klare definerede kriterier for, hvad public service-kanalerne skal udbyde, hvilket blandt andet betyder, at de statslige kanaler ikke sender det samme som de private tilbud. Svensk SVT har ikke samme hovedløse jagt på seertal som DR, og SVT giver plads til de kommercielle aktører. Det lyder som en fornuftig tilgang til public service. Danmark bør have en kanalstruktur, der minder om de øvrige nordiske landes, da det samtidig vil højne kvaliteten på de programmer, der rent faktisk bliver produceret. Derfor er det nødvendigt med et public service eftersyn af DR, og i den forbindelse bør vi have nordiske eksperter til at gennemgå public service udbuddet i Danmark.

Ret skal være ret, blandt DRs kanaler findes der også nyskabende og relevant public service. Eksempelvis DR K, der sender alt det, man ikke kan finde på de kommercielle kanaler. Det giver ikke høje seertal, men her kommer public service til sin ret og viser DRs helt klare styrkesider.

Et er indhold, noget andet er tilgængelighed. Public service betyder også, at DR skal være til stede der, hvor seerne er. Det er ikke længere kun foran husalteret og bag en stationær computer. Det er i sig selv ikke en banebrydende konklusion, men det lader det til at være i DR Byen, hvor hælene er blevet sat i over for smart-tv. Skåret ud i pap, betyder DRs beslutning, at man kun må se DR, hvis signalet kommer gennem en ledning. En app på et smart-tv vil DR ikke tolerere. Tilgængelighed skal også forstås i forhold til de programmer, DR tidligere har produceret. I dag er det kun en lille del af DRs arkiv, der er tilgængeligt. Det bør være en langt større del. Det vil være til glæde for brugerne, men også forskere og andre vil kunne gå til DRs arkiv online i stedet for at skulle møde op fysisk i DR Byen. Samtidig er DRs arkiv bogstavelig talt vores fælles historie – i hvert fald tilbage til 1948. Det skal alle danskere selvfølgelig have glæde af. Med dagens teknologi er der i hvert fald ingen undskyldning for ikke at gøre det offentligt tilgængeligt.

Der er intet, som kan bringe sindene i kog som DR, og flere politikere har nærmest skabt deres karrierer på baggrund af at hidse sig op over Danmarks Radio. De mange uenigheder viser netop, at DR er en væsentlig institution, der har betydning for de fleste danskere. Vi skal som politikere ikke blande os i programmernes indhold. I stedet skal vi sætte de overordnede rammer for prioriteterne og herunder rammerne for public service. Med den teknologiske udvikling og et mediebillede, der konstant ændrer sig, skal DR også kigges efter i sømmene, så vi får en public service-station, som svarer til tiden.