Psykolog: Skræl poolen, stranden og de kolde øl væk og brug ferien på at finde essensen af det, som øger din trivsel

Vi skal overveje, hvilke gode vaner fra hverdagen, vi skal tage med ind i ferien, og ligeledes hvilke gode elementer fra ferien, vi skal holde fast i, når hverdagen starter igen.

»For nogle er det drænende på grænsen til det stressende, når dagens struktur ikke er givet på forhånd, og man hele tiden skal tage stilling til, hvad der nu skal ske,« skriver psykolog Neela Maria Sris. Niels Ahlmann Olesen/Berlingske

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Måske er dagen i dag en af dine første sommerferiedage. Foran dig ligger nogle uger uden for hamsterhjulet. En tid med frit slag, hvor du kan gøre, som du har lyst til. For mange lyder det saliggørende, at hverdagens sædvanlige rammer sprænges, så lysten kan råde.