Professor: Regeringens flagforbud er både lovsjusk og et indgreb i ytringsfrihed

SVM-regeringens nye flagforbud vil betyde et radikalt brud med den gældende retstilstand, og det er samtidig en voldsom, men inkonsekvent liberalisering i forhold til tidligere praksis.

Bliver regeringen og justitsminister Peter Hummelgaards forslag til en ny flaglov vedtaget, vil Danmark reelt blive det eneste demokratiske land i verden, hvor staten vil blande sig i, hvilke typer flag, borgerne bruger, skriver Peter Kurrild-Klitgaard. Linda Kastrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

SVM-regeringen har denne sommer sendt sit forslag til flaglov ud i høring. Lovforslaget skal angiveligt skabe lovgrundlag for at forbyde danskerne at flage med andre nationalflag end Dannebrog. Loven vil dermed ændre den retstilstand, der har været gældende, siden Højesteret i 2023 fastslog, at der faktisk ikke var lovhjemmel for at regulere flagning.