Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Professor: Vi har brug for en ny uddannelsesmodel

I en globaliseret verden drevet af teknologiske kvantespring er mennesket, samfundet og erhvervslivet i hastig forandring. Hvis vi i Danmark skal gribe forandringens muligheder og fortsat være i front, hvad angår konkurrenceevne, velstand og livskvalitet, kræver det en gentænkning af vores uddannelsessystem.

Den danske arbejdsmarkedsmodel, flexicurity, har været en stærk inspirationskilde for resten af verden, når det kommer til at skabe et dynamisk arbejdsmarked og en konkurrencedygtig økonomi. Men fleksibiliteten og sikkerheden vil i de kommende år blive udfordret, og flere traditionelle jobs vil blive forandret eller helt forsvinde i takt med, at teknologien griber ind i vores hverdag. Og her er en (hyper)aktiv arbejdsmarkedspolitik ikke nok. Den skal suppleres af et moderne uddannelsessystem, flexication, der kombinerer kernefaglighed og flidsetik (sikkerhed) med nysgerrighed og kreativitet (fleksibilitet).

Vores uddannelsessystem er ikke gearet til det 21. århundrede. Uddannelse er i dag præget af en hyldest til fremdrift, grader og karakterer. Uddannelsen skal gennemføres på normeret tid, og nysgerrighed og svinkeærinder skal vi helst skynde os at få tilfredsstillet i sabbatåret. Det gør det svært at vælge andre veje end det forløb, som studieordningerne begrænser de studerende til.

Med en verden, der bliver mindre og mindre lineær, er den gamle uddannelsesmodel, hvor man først dygtiggør sig og sidenhen entréer arbejdsmarkedet, forældet. Der er i stedet behov for tilpasning og opkvalificering. Livslang læring er med andre ord et grundvilkår for alle i fremtiden, hvis vi skal klare os i den globale konkurrence.

Konkurrencedygtighed, vækst og videnskabelige fremskridt er vigtigt, men ikke mål i sig selv. De er til enhver tid vilkår for, at vi som mennesker kan fylde vores liv med velfærd og mening. Det er det, uddannelsessystemet skal understøtte.

Flexication handler ikke om rodløst at shoppe rundt i uddannelsesudbuddene efter flygtig interesse, men at supplere den grundlæggende dannelse med muligheden for en mere individuel, fleksibel og samfunds- og erhvervsrettet blanding af viden. Det handler om at gribe teknologiens muligheder for at sammensætte den fysiske undervisning med onlinelæring tilgængelig fra institutioner verden over.

Forudsætningen for flexication er, at folkeskolen giver den unge en stærk base at udvikle sig fra. En faglig grundessens kombineret med flidsetik og en stærk selverkendelse, der bygger karakter og giver selvværd til resten af livet, uagtet hastigheden og frekvensen af de forandringer, der møder os. Derfra bør fokus være på at udvikle en kernefaglighed, ikke som snæver specialisering, men i samspil med kultivering af evnen til at udforske problemstillinger og løsninger i samarbejder, der går på tværs af fagligheder og geografier.

Med flexication-tankegangen kan vi imødekomme en mere kompleks verden og hurtigere finde meningen i det, der forandrer sig.

Flemming Besenbacher er fysiker, professor og formand for Carlsbergfonden.