Professor: Venstres strategi var som at suge maven ind for at kunne passe bukserne: Det virker, men kun indtil man bliver nødt til at trække vejret

Var Jakob Ellemann-Jensen Venstres problem? Hvis svaret er ja, var det måske nok at skifte formanden ud. Er svaret nej, var det næppe nok – og så skygger det måske for at forstå det reelle problem.

Jakob Ellemann-Jensen kom for let og uprøvet til embedet. Siden stod han i spidsen for konstante selvmodsigelser, uklare udmeldinger og direkte løftebrud, der alt i alt fremstod som en gustent opportunistisk taburetjagt, mener Peter Kurrild-Klitgaard. Søren Bidstrup

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Der er siden Jakob Ellemann-Jensens afgang fra dansk politik blevet skrevet meget om, hvordan det hele var en personlig tragedie – og hovedpersonen mente selv, at hans person »skyggede« for Venstre.