Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Professionsmobning

Mikkel Vedby Rasmussen: Professionsmobning består i at udstille medlemmerne af en profession til spot og spe. Mobberne tiltager sig retten til at udstille medlemmerne af en profession ved at ophæve en fordom til en sandhed.

Mikkel Vedby Rasmussen, professor, Institut for Statskundskab, KU Fold sammen
Læs mere

Denne sandhed bliver skabt med udgangspunkt i enkelttilfælde, som bliver ophævet til generelle udsagn. Når vi kan læse i avisen, at der er 1,5 menig per leder i forsvaret, så udstiller det officerer som bureaukrater i uniform. En anden dag er det pædagogernes tur, når en ph.d.-studerende konkluderer, at en stor del af landets daginstitutioner burde lukkes, fordi pædagogerne er ustrukturerede i deres arbejde. Der er talrige andre eksempler på den type historier. Men mange af dem lægger vi knap mærke til længere, fordi de er blevet fakta - i vores bevidsthed, hvis ikke i den virkelige verden. Vi tror således, at vi ved, at skolelærere er dovne og talentløse.

Det er karakteristisk for professionsmobning, at historien om professionen ikke er forbundet med, hvad de professionelle leverer. Jeg kan ikke få billedet af den medaljebeklædte bureaukrat til at hænge sammen med en officer, som jeg kender, der om 14 dage siger på gensyn til sin familie for at tage til Helmand. Hvordan hænger billedet af pædagogen, som høj af en overdosis Rousseau sidder med en smøg på en bænk på legepladsen, sammen med de engagerede mennesker, som jeg møder, når jeg afleverer mine børn? Det er mine oplevelser.

Ser vi overordnet på spørgsmålet, så er dansk forsvar et af de mest kosteffektive i Europa. Måtte der være en ubalance i antallet af topledere i forhold til organisationens størrelse, er ideen om en leder per 1,5 menig helt hen i vejret. En professor i udviklingspsykologi mente tilsvarende, at det var begrænset, hvor meget man kunne konkludere ud fra en ph.d.-studerendes upublicerede studie af ni ud af landets 4.515 daginstitutioner.

Al mobning handler mere om dem, der mobber, end dem, der bliver mobbet. Mobberen får afreageret på sin egen usikkerhed og utilstrækkelighed ved at hævde sig på andres bekostning. Det er mødet med en tyk dreng, som får en til at føle sig som Nicklas Bendtner, eller mødet med en rødhåret pige, som kan få en til at føle sig som Marilyn Monroe.

At den tykke dreng bliver internetmillionær og drengene elsker den rødhårede pige, er sagen uvedkommende. Og det er jo netop problemet. For professionsmobning flytter fokus på, hvad konkrete mennesker udretter til abstrakte fornemmelser. Desværre sætter den slags fornemmelser i stigende grad dagsordenen for, hvad der skal gøres i den offentlige sektor.

Men i virkeligheden er det såre simpelt. Der er ting, som man skal holde sig for god til, og mobning er en af dem.