Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Pressens fikseringsfejl

Chefredaktør Jens Grund Fold sammen
Læs mere

En læge kan blive så fikseret på en bestemt diagnose, at hun eller han overser symptomer, der peger i en anden retning. Ikke af ond vilje, men konsekvenserne kan være alvorlige for den enkelte patient.

Journalister kan også blive ramt af fikseringsfejl. Ikke af ond vilje, men konsekvenserne kan være alvorlige for langt flere end den enkelte.

Vi skrev forleden om et alarmerende fald i antallet af piger, der bliver vaccineret imod HPV, som er årsag til de fleste tilfælde af livmoderhalskræft. Forældre fravælger i stor stil vaccinen, fordi de frygter, at den har alvorlige bivirkninger, så de skader deres datter frem for at beskytte hende. Ikke sært, at forældre lader tvivlen komme pigerne til gode, for vores børn er det mest dyrebare, vi har.

Herhjemme har vi haft en tæt mediedækning af, at piger i hundredvis har oplevet symptomer som hovedpine, voldsom træthed, koncentrationsbesvær, svimmelhed, besvimelse og mavesmerter efter at have fået vaccinen. Men hverken Sundhedsstyrelsen, WHO eller Det Europæiske Lægemiddelagentur har kunnet finde nogen årsagssammenhæng mellem vaccinen og symptomerne. Fredag skrev vi så, at mange af pigerne faktisk havde symptomer før vaccinationen.

I Norge og Sverige ser Patienterstatningen ikke nær så mange klager over vaccinen. Danskerne har dannet deres holdning til vaccinen fra nyhedsstrømmen og de sociale medier, og Sundhedsstyrelsen beklagede i sidste uge, at den ikke har været god nok til at informere på de sociale medier om, at HPV-vaccinen er virkeligt velundersøgt.

Vi kan ikke styre de sociale medier, men i de professionelle medier er vi også nødt til at se indad. Har vi lidt af fikseringsfejl? Ingen tvivl om, at pigerne er syge. Men har vaccinen skylden? Gratisavisen MX og TV 2 har dækket sagen mest intensivt – TV 2 blev Cavling-nomineret for dokumentaren »De vaccinerede piger«, der efterfølgende blev kritiseret for at være enøjet. Men vi andre må også være selvkritiske.

I branchen siger vi ofte, at nyheder er »afvigelser fra normalbilledet«. Derfor skal vi naturligvis fortælle om forældrenes og flere lægers bekymring ved vaccinen, hvilket har fået sundhedsmyndighederne til at være mere opmærksom på eventuelle bivirkninger. Det er godt.

Men har vi været gode nok til – også – at fremvise normalbilledet: At vaccinen redder liv. At fordelene ved vaccinen overstiger eventuelle ulemper? De sociale og professionelle medier har været med til at skabe en hær af tvivlere, hvilket nu kan måles i en massiv afvisning af at blive beskyttet imod livmoderhalskræft.

Da det Europæiske Lægemiddelagentur i november 2015 konkluderede, at man ikke kunne påvise en sammenhæng, endte dén oplysning som en notits i bunden af side 10 i Berlingske. Derved har vi selv ubevidst bidraget til at fiksere offentligheden på et bestemt billede af HPV-vaccinen.

Tvivlen er akademiets vandmærke, men må også altid være journalistikkens. For vi har en enorm magt: Med én dårlig madanmeldelse kan vi lukke en restaurant, og med vores journalistik kan vi ændre en hel befolknings adfærd. Et latinsk ordsprog hedder »omnibus dubitandum est« – der bør herske tvivl om alt. Så når vi i pressen med nogle lægers hjælp rejser tvivl om vaccinen i offentligheden, skal vi – også – huske det grundlæggende:

At så tvivl om tvivlen selv.