Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Power points

Mikkel Vedby Rasmussen: Navnet på Microsofts præsentationsprogram skal udtales med vægt på det første ord. Power Points giver magt til den, som præsenterer slides på slides. Hvis mediet er budskabet, så er Power Points budskab, at diskussionen stopper med præsentationen. For med Power Points præsenterer man slides, snarere end artikulerer sit budskab.

Mikkel Vedby Rasmussen, professor, Institut for Statskundskab, KU Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De fleste oplægsholdere forklarer slidesne efterhånden, som de klikker dem frem, og på den måde kommer slidet til at fremstå som en stentavle frisk fra Sinaibjerget. Men hvor Moses trods alt skulle forsvare Guds ord, så opdager oplægsholderen hurtigt, at tilhørerne kikker på skærmen, snarere end personen, som klikker slidesne frem.

Oplægsholderen implementerer et foredrag snarere end at tale sig igennem et argument med øjenkontakt med sine tilhørere. Med Power Points er oplægget ikke et møde mellem mennesker, men et møde mellem en skærm og et lyttende publikum. Dermed har Power Points forandret vores måde at modtage mundtlige oplæg og forandret vores måde at diskutere på.

På nogle områder er det af det gode. For en dygtig foredragsholder kan Power Points være et godt redskab til at illustrere pointer med grafer og video; og som en printet pakke af diagrammer og sentenser kan være gode til at afrapportere et seminar. Men som socialt fænomen fremmer Power Points en topstyret og formularisk tilgang.

Det er argumentet hos Theodore Taptiklis, der i sin bog Unmanaging beskriver, hvordan Power Points blev til som gør-det-selv-versionen af de præsentationer, som Taptiklis brugte, da han arbejdede hos konsulentfirmaet McKinsey. Dengang i 1970 havde McKinsey grafikere og et trykkeri til at producere, hvad folk i dag blot printer. Dermed kan alle mennesker gør McKinseys præsentationstrick efter, mener Taptiklis. Ifølge ham var konsulentfirmaet blandt de første som forstod, at en standardiseret præsentation gjorde det muligt at sælge de samme pointer til forskellige kunder. Men konsulenterne indså snart, at præsentationen var produktet snarere end den analyse, som præsentationen skulle indeholde. Sat op på den rigtige måde gav præsentationen magt til at definere problemet. Når det var gjort, sagde kunden tak og betalte for oplevelsen.

Power Points udvisker skellet mellem det skrevne og det sagte. Den mundtlige præsentation bliver således ikke baseret på en rapport, som udfolder et argument, men bliver en liste af pointer. Sådanne lister er gode til at videregive information med, men de udfordrer ikke oplægsholderen til at producere sammenhæng.

Power Points formidler således en verden af fragmentariske fakta, som er forbundet med hinanden. Det er et redskab født af netværkssamfundet, mens den traditionelle tale eller foredrag søger at skabe sammenhæng gennem et argument, der ordner verden i et centralt budskab.