Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Politikerne blogger og opdaterer sociale medier og sviner hinanden til på livet løs, mens integration bliver mere og mere håbløs

»Havde der været tale om en dansk kirke, der sender danske (i stort omfang mindreårige) unge i krig, ville denne kirke ikke have en chance, men blive lukket øjeblikkeligt.«

Grimhøjmoskeen med sin formand, Oussama El Saadi. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Gennem de sidste 30 år har succesfuld integration af nybagte danske borgere været en by i Rusland. Den ene regering efter den anden har svigtet enhver form for selvstændiggørelse og assimilation af folk, som af egen fri vilje bosætter sig i Danmark. Den ene generation indvandrere efter den anden blev klientgjort, og der blev gjort mere og mere plads til fremmede normer og forventninger.

I 30 år har man hoppet over, hvor gærdet var lavest og frasagt sig ethvert ansvar og pligt til at gøre integration obligatorisk for enhver, der har valgt at bosætte sig i landet.

I dag er situationen ikke anderledes. Med 40 ghettoområder i bagagen, stigende islamisering, flere og flere på offentlig forsørgelse og endnu flere uintegrerbare mennesker på vej til Danmark vælger regeringen at lade grænserne stå åbne på vid gab og i stedet indføre nogle, for de flestes vedkommende, ligegyldige stramninger. 50 af dem, for at være præcis.

Det nyeste på området er indrejseforbud i landet for en række rabiate »hadprædikanter«, som anses for at være en trussel mod vores samfund.

Det er fint nok. Men hvad med dem, vi allerede har i landet? Det er jo alment kendt, at de fleste terrorsigtede og syrienkrigere har en eller anden form for tilknytning til bestemte moskéer. Grimhøjmoskeen er en af dem. Og alligevel: Havde der været tale om en dansk kirke, der sender danske (i stort omfang mindreårige) unge i krig, ville denne kirke ikke have en chance, men blive lukket øjeblikkeligt.

Af en eller anden årsag er Grimhøjmoskéen, på trods af flere former for beviser for at have været knudepunkt for flere i PETs søgelys, skånet for enhver trussel om lukning eller sigtelse. Tværtimod. Moskéen er beskyttet af Grundloven, under religions- og ytringsfriheden. Selv Aarhus Kommune har ad flere omgange samarbejdet med moskéen i forbindelse med, hold nu fast, afradikalisering af unge mennesker.

Så det er for mig, undskyld mig, men, pænt morbidt, at vi laver en liste over nogle ligegyldige mænd, som man har enhver mulighed for at se på Youtube og andre medier, mens vi på den anden side holder samlingssteder for potentielle terrorister og støtter dem med danske skattekroner.

Den ligegyldige symbolpolitik vil blive Danmarks undergang. Den dag i dag hopper politikerne stadigvæk over, hvor gærdet er lavest, på danskernes bekostning. De blogger, opdaterer sociale medier og sviner hinanden til på livet løs, mens integration (for slet ikke at tale om assimilation) bliver mere og mere håbløs.

Dansk politik er blevet til en form for showbiz, hvor selfies, billeder fra folketingssalen og blogindlæg fylder mere end sund, konstruktiv politik. Det er en sørgelig tid for Danmark.