Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Politikere skal ikke kunne frasige sig ansvar

Onsdagens uroligheder på Nørrebro, i anledning af ti-års dagen for rydning af Ungdomshuset har bragt mange menneskers følelser i kog. Ca. 1.000 unge mennesker samledes til, hvad der blev varslet som en fredelig demonstration, men som endte i vold, kaos og hærværk. Og sådan foregik det, hver gang de autonome forsamlede sig.

Min familie og jeg flyttede til Nørrebro i 1996, lige umiddelbart efter, at vi fik opholdstilladelse i Danmark og fire år efter, vi kom hertil som flygtninge fra Bosnien og Hercegovina.

Så jeg har selv boet på Nørrebro, mens de autonome beboede Ungdomshuset på Jagtvej 69, og jeg kan tydeligt huske, hvordan Nørrebrogade brændte, hver gang de mennesker eller deres allierede fra Blågårds Plads følte sig forurettede eller så sig sure på dumme kapitalister og racister. Butiksruder blev smadret, folks private cykler og biler destrueret eller sat i brand og tilfældige forbigående truet og chikaneret.

I 2007, da Faderhuset købte grunden på Jagtvej 69 og huset blev revet ned, lignede bydelen noget, jeg husker fra krigens tid på Balkan.

Jeg husker en episode, hvor en kvinde, som selv havde været ansat ved politiet, genkendte sine to børn i Nyhederne. De deltog i protester og befandt sig blandt dem, politiet måtte sætte strips på (de mest aggressive) og placerede dem på en række, foran Assistens Kirkegård.

Havde det nu været mine børn, ville jeg have gravet mig ned i et hul og bedt til, at det ikke kom frem. Jeg ville skamme mig over, at jeg fejlede i at opdrage mine børn til at være civiliserede og empatiske mennesker. Men ikke denne nordsjællandske, tidligere politikvinde. Hun rasede mod politiet og over den måde, hendes små afstumpede basser blev behandlet på, for Gud forbyde det, hvis de nu blev forkølet på den kolde asfalt, mens de blev hindret i at sætte ild til andre menneskers ejendom.

I dag, ti år efter, ser vi nøjagtig samme resultat af folks forfejlede børneopdragelse. Og ligesom dengang, er der masser af politikere og fremtrædende danskere, der tager afstand og fordømmer den slags opførsel, hvilket er helt forståeligt.

Hvad der til gengæld ikke er forståeligt, er, at nogle af disse politikere, som sidder i Københavns Borgerrepræsentation, er med til at sørge for, at autonome gang på gang får en base i Københavns Kommune med driftsomkostningerne betalt af selvsamme mennesker, hvis ejendom de systematisk ødelægger og sætter i brand. Det er mildt sagt useriøst og respektløst.

Jeg vil i denne sammenhæng give Københavns kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF) fuldstændig ret. Der skal være nultolerance over for autonome. De skal ikke have lov til at besætte flere huse, og man skal ikke tvinge byens borgere til at bruge så meget som en skattekrone på dem.

Efter min mening har ingen af de politikere, der kategorisk tillader de autonomes virke i Københavns Kommune, ret til at frasige sig ansvar eller tage afstand, medmindre de støtter Ebbesen i kampen mod mere vold, hærværk og skade.

Mersiha Cokovic er konsulent.