Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Politik handler ikke kun om race og klasse

Mennesker er for komplicerede til at blive defineret ud fra hudfarve, indkomst eller statsborgerskab. De, der forsøger at reducere politikken til disse identitetsspørgsmål, gør vold på nationens trivsel.

David Brooks.
Læs mere
Fold sammen

Der var engang, bilder jeg mig ind, at vi havde filosofiske og ideologiske uoverensstemmelser. Engang var politik et spørgsmål om debat mellem liberale og konservative, mellem forskellige visioner for politisk ledelse, forskellige syn på værdier og på USAs rolle i verden.

Men i år forekommer det mig, at alt er blevet skrællet helt ind til benet. Politik deler nu folk langs de mest primitive identitetsmarkører – race og klasse. Er du indfødt og hvid, eller er du en fremmed? Er du en mand af folket, eller tilhører du eliten?

Politik handler ikke længere om argumenter eller diskussioner, det drejer sig om at forsøge at anbringe din modstander i de urørliges kategori.

Det er ikke et spil, Donald Trump har opfundet, men han legemliggør det. Hans rådgivere forsøgte i sidste uge at klæde ham ud som en moden politiker. Men han kan bare ikke spille med maske på.

I løbet af sin tale om indvandring vendte han langsomt tilbage til spørgsmålet om klasse og race, som har defineret hans valgkampagne: USAs regering er i hænderne på et velhavende oligarki, der forvrider alt til sin egen fordel. USAs befolkning er belejret af udlændinge, der stjæler deres jobs og truer deres liv.

Det er ikke fordi disse to tanker er helt ude i hampen. De rige har vitterligt mere indflydelse. Og der er rent faktisk nogle udlændinge, som har i sinde at gøre os ondt. Der er bare det ved det, at Trump (som andre race- og klassekæmpere) tager disse stykker af virkeligheden og bygger hele scenen op af dem. Trump gør gældende, at indvandring har skabt kaos i middelklassekvartererne. Det er forkert. Undersøgelser tyder på, at den seneste stigning i indvandringen har gjort USAs gader mere sikre. Det skyldes, at udenlandsk fødte mænd er mindre tilbøjelige til at begå vold.

Ifølge et studium endte blot to-tre pct. af mænd med mexicansk, guatemaltesisk eller honduransk baggrund uden studentereksamen i fængsel, mens det samme tal for mænd født i USA lå på 11 pct.

Trump påstår, at floden af immigranter tager jobs fra landets egne ufaglærte arbejdere. Det er imidlertid også overvejende forkert. Der pågår en indviklet diskussion om dette emne blandt økonomer, men hvis man pløjer sig igennem hele litteraturen om emnet, vil man finde, at det meste forskning viser, at indvandring kun har en ganske lille effekt på arbejdsløsheden.

Det skyldes, at immigranterne flyder ud i andre former for ufaglært arbejde. Ufaglærte immigranter har en tendens til at få arbejde som hushjælp, kokke eller landarbejdere. Ufaglærte amerikanere bliver derimod oftest ansatte i detailhandlen eller chauffører. Hvis immigranter tvinger lønninger ned, er det derfor i overvejende grad andre immigranters lønninger.

Trump hævder, at de rige tjener på indvandringen, mens alle andre taber.

Det er dog heller ikke rigtigt. Kendsgerningen er, at det store flertal af amerikanere nyder godt af indvandringen. Et studium gennemført af John McLaren fra University of Virginia og Gihoon Hong fra Indiana University har godtgjort, at hver ny immigrant skaber omkring 1,2 nye jobs og derfor øger den samlede økonomiske aktivitet.

De byer, der klarer sig bedst økonomisk, lægger sig virkelig i selen for at tiltrække nye indvandrere, fordi det gavner dem bredt. Som Ted Hesson har påpeget i tidsskriftet The Atlantic, så tegner New York, Chicago, Houston og Los Angeles sig for omkring 20 pct. af USAs økonomiske output, og i de byer udgør immigranterne op til 44 pct. af arbejdsstyrken.

Politik som et identitetsspil forvrænger politik på to måder. For det første er det dua- listisk. Du er arbejder eller du tilhører eli- ten. Du er amerikaner eller du er udlænding.

Det er forståeligt, at man betragter verden sådan, hvis man er skræmt, men det er også et tegn på intellektuel dovenskab. Realiteten er, at folk ikke kan reduceres til en enkelt fortælling. Det er på én og samme tid sandt, at indvandringen øger den amerikanske dynamik, og at kombinationen af en storstilet ufaglært immigration i forening med en stadigt mere teknologisk avanceret økonomi truer med at udskille en permanent underklasse.

For det andet, og det er nok så væsentligt, så er identitetspolitik i sagens natur en politik, der deler. Men i de fleste spørgsmål – indvandringen, økonomien eller den natio- nale sikkerhed – står og falder vi sammen. Indvandring, og tilmed i et rimeligt omfang også den illegale indvandring, gavner det store flertal af amerikanere.

Identitetspolitik, som den bedrives af Donald Trump, men også af andre på både venstre og højre fløj, fjerner opmærksomheden fra den uomgængelige kendsgerning, at vi er én nation. Den nærer mistanker, kynisme og mistillid.

Mennesker er for komplicerede til at blive defineret ud fra hudfarve, indkomst eller statsborgerskab. De, der forsøger at reducere politikken til disse identitetsspørgsmål, gør vold på nationens trivsel.

David Brooks er klummeskribent på The New York Times.

Oversættelse: Lars Rosenkvist