Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Politik er både visioner og konkrete forslag

Der er forskel på visioner om fremtidens samfund og konkrete politiske forslag, f.eks. finanslovsforslag og beslutningsforslag, der fremsættes i folketingssalen og skal finansieres her og nu.

17DEBUffeElb-k-123938-820.jpg
BMINTERN - Uffe Elb�k Uffe Elbæk, Radikale Venstre, Kulturminister. Fold sammen
Læs mere

Vi har brug for visioner, som viser vejen mod en anden og bedre fremtid. For uden visioner, ingen retning – og uden retning ved vi ikke, hvor vi skal hen.

I sin klumme 13. maj langer Tom Jensen hårdt ud efter undertegnede. Årsagen er, at jeg har præsenteret en langsigtet vision for frem­tidens samfund, Det næste Danmark, som ikke ligner de sædvanlige udspil fra politiske partier. Og det går ikke ifølge Berlingskes chefredaktør, fordi det øger politikerleden, hvis ikke man samtidig fremlægger en finansieringsplan.

Det er næppe overraskende, at jeg er uenig i kritikken. For det første er jeg helt åben om, at flere forslag i Det næste Danmark ikke kan indføres i morgen, men skal modnes over tid.

For det andet er der ikke belæg for, at store visioner øger politikerleden – faktisk er politikerleden netop eksploderet i de år, hvor de store visioner er blevet erstattet af »nødvendighedens politik«, hvilket har givet plads til nye partier som Alternativet og Liberal Alliance.

Og for det tredje glemmer Tom Jensen, at der er forskel på visioner om fremtidens samfund og konkrete politiske forslag, f.eks. finanslovsforslag og beslutningsforslag, der fremsættes i folketingssalen og skal finansieres her og nu.

Når vi taler om visioner, taler vi om fremtiden og forandringer, der skal skabes over tid. Tidshorisonten er altså længere. Det ændrer dog ikke ved, at både partier og virksomheder har brug for visioner, der udstikker en retning og tegner et andet og bedre billede af fremtiden.

Finansiering

Modsat visioner er konkrete forslag, f.eks. et finanslovsforslag eller beslutningsforslag, specifikke bud på, hvordan man her og nu vil skabe forandringer, som kræver finansiering i dag. Det kan for eksempel være en konkretisering eller et første skridt på vejen mod en overordnet vision.

Som politisk leder i et parti, der to år i træk har fremlagt to fuldt ud finansierede finanslovsforslag på henholdsvis 120 og 150 mia. kr., er jeg i den grad opmærksom på, at det, der foreslås her og nu, skal finansieres.

Derfor fremgår det helt tydeligt, hvordan Alternativet – i vores finanslovsforslag – vil indføre kontanthjælp uden modkrav, som kan være det første skridt på vejen mod borgerløn. Det fremgår også, hvordan vi vil finansiere ca. 11 mia. kr. til bedre dag­institutioner, så flere børn kan få en god start på livet. For sådan er præmisserne for denne type udspil.

Man kan selvfølgelig være politisk uenig i indholdet, men det er helt forkert at påstå, at Alternativet generelt er uinteresseret i at forbinde visioner med konkret politik og finansiering.

Kortere arbejdsuge

En anden del af kritikken i klummen går på, at forslagene i Det næste Danmark er urealistiske. Også her er jeg uenig.

Visionen om, at vi i fremtiden kan indføre uddannelsesår til voksne og skabe en 30 timers arbejdsuge, er i min optik fuldstændig realistisk.

Gennem historien har vi i Danmark haft stor gavn af, at det er blevet muligt for flere at uddanne sig bedre og længere. For manges vedkommende er det sket på statens regning, uden at det har smadret velfærdssamfundet. Tværtimod har gratis uddannelse gjort os dygtigere og medvirket til at sikre velfærdssamfundet.

I forhold til den gradvise sænkelse af arbejdstiden vil jeg endnu en gang minde om, at Danmark historisk set har reduceret arbejdstiden flere gange. Det er bl.a. derfor, at de fleste i dag har fri om lørdagen. Heller ikke det har kastet vores land ud i økonomisk uføre. Faktisk er vi i samme periode blevet et mere velhavende samfund.

Problemet i dag er, at alt for mange er stressede og har svært ved at skabe balance mellem familie- og arbejdsliv, hvilket en kortere arbejdsuge kan være med til at løse.

Vores generation skal være glade for, at fortidens visionære tænkere ikke har været spændt for Finansministeriets regnemaskiner eller borgerlige meningsdanneres dystre fremtidsudsigter. For havde de været det, havde vi formentlig ikke haft et samfund med gratis skolegang og kortere arbejdsuge.

Derfor har jeg også lyst til at understrege, at jeg ikke mener, at forslagene i Det næste Danmark er mere urealistiske eller utopiske end indførelsen af demokrati og gratis sundhed og skolegang til alle.

Det er derimod langt mere utopisk at tro, at vi bare kan fortsætte med at udpine jorden og tvinge vores medborgere til at løbe hurtigere rundt i hamsterhjulet, uden at det får konsekvenser.

Faktisk går vi en langt mere usikker fremtid i møde, hvis ikke vi tør tænke nye tanker og skabe forandring. Det kræver dog, at vi tør insistere på, at tingene kan ændre sig, og at samfundet er noget, vi former sammen. Og at vi netop derfor holder fast i, at der skal være plads til både konkrete forslag og store visioner i politik, som viser en retning mod et andet og bedre samfund.