Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Politiassistent: Milliarder spildt på kuldsejlede IT-projekter går fra de varme hænder

I disse år spørger mange, hvor pengene til velfærden er blevet af. Et svar kunne være kuldsejlede IT-projekter og de enorme udgifter, der er til at udvikle og vedligeholde dem. Måske vi skal gentænke IT i det offentlige?

»Politiets – nu kasserede – nye sagsstyringssystem Polsag kostede 500 millioner kroner at udvikle. Det skal holdes op mod, at politiets sagsstyringssystem på Grønland »Avannarleq« i 2013 blev udviklet på tre måneder af én politimand. Og kostede 350.000 kr.,« skriver Jacob Trøst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Den lille plastikmodel af en politibil stod på skrivebordet.

»POLITI« skrevet på siden og blå blink på taget. Projektlederen trykkede på en knap på sin computer, og et blåt lysshow begyndte på taget af modelbilen, mens projektlederen lyste op i et smil og kiggede på os.

Jeg var med i en arbejdsgruppe, der skulle komme med inputs til udviklingen af Bifrost, det nye styresystem til politiets patruljevogne. Bifrost består af en trykfølsom skærm, som indeholder GPS, adgang til politiets registre og – ikke mindst – knapper til udrykningssignalerne.

Jeg gjorde projektlederen opmærksom på, at de nuværende gammeldags on/off-knapper til udrykningssignalerne virkede fint, og at der ikke var behov for at få dem lagt ind på en computerskærm, men det prellede fuldstændig af på den entusiastiske projektleder. Det var jo smart.

Også selv om der samtidig blev installeret manuelle knapper i patruljevognen i tilfælde af, at computeren i Bifrost skulle svigte. Adgangen til politiets registre var en stor hjælp i dagligdagen og fungerede, selv om systemet i løbet af udviklingsperioden blev overhalet indenom af teknologien inden for tablets og applikationer.

Jacob Trøst. Fold sammen
Læs mere

I disse år spørger mange, hvor ressourcerne er blevet af. Hvorfor sygeplejersker, politibetjente, læger, pædagoger og lærere bliver færre og skal løbe hurtigere. Der er jo afsat lige så mange penge til dem nu, som der var for ti eller 20 år siden. Der er ingen, der stiller spørgsmålstegn ved, når politikere og ledere proklamerer, at der skal udvikles nye og smarte systemer til sygehusvæsen, skoler, politi osv. For det er jo udvikling, og der er ikke nogen, der er mod udvikling, vel?

Vi skal gøre tingene smartere og med færre medarbejdere. Det er det, IT-programmerne kan. Koste, hvad det vil, fristes man til at sige.

Problemet er, at det er dem med de varme hænder, der bliver sparet væk. De, der sørger for, at borgeren møder et menneske hos myndighederne, og ikke en maskine. Det er de varme hænder, der er filteret mellem lovgivning og borger.

I stedet skal der ansættes IT-folk til at udvikle og vedligeholde de smarte programmer, og uddanne og yde support til brugerne. Københavns Kommune og Politiet har hver omkring 400 IT-medarbejdere ansat. Region Midtjylland har ca. 430 IT-medarbejdere, og det er endda i den lave ende af skalaen, idet Region Hovedstaden ville kunne ansætte yderligere 770 sygeplejersker, hvis de brugte lige så få midler på IT som de øvrige regioner.

Politiets – nu kasserede – nye sagsstyringssystem Polsag kostede 500 millioner kroner at udvikle. Det skal holdes op mod, at politiets sagsstyringssystem på Grønland »Avannarleq« i 2013 blev udviklet på tre måneder af én politimand. Og kostede 350.000 kr. Avannarleq er enkelt og kan anvendes stort set uden oplæring. Det fungerer til 95 pct. af opgaverne og de sidste fem pct. skal medarbejderne opdatere manuelt, fordi nogle systemer ikke taler sammen.

Det er naturligvis en forsimplet ræsonnering, men det ændrer ikke på, at det kan være forbundet med store omkostninger og ærgrelser at bruge enorme ressourcer på at udvikle nye, smarte systemer, »bare fordi vi kan«. Eller tror, at vi kan.

Det er forståeligt, at politikere, projektledere og chefer falder på halen, når IT-ingeniøren fortæller om de uanede muligheder, der er inden for IT, men det kan blive for stort og komplekst. Spørg en ingeniør, om vi kan bygge en bro til Norge, og han vil straks påtage sig opgaven og fortælle dig, at det sagtens kan lade sig gøre.

»Der er brug for at gentænke måden, vi opgør vores behov for IT på, og måske endda starte forfra.«


For nylig blev endnu et IT-system forkastet, inden det blev taget i brug, da Forsvaret besluttede at opgive et storstilet projekt til knap en halv milliard kroner. Det var blot endnu et i rækken af dyre kuldsejlede og/eller forsinkede eller fordyrede projekter, der omfatter Skats inddrivelsessystem EFI, Arbejdsskadestyrelsens Proask, Forsvarets Daccis og DeMars, Beskæftigelsesministeriets Amanda, Domstolsstyrelsens Civilstraffe og Digitale Tinglysning, samt Politiets førnævnte Polsag. Syv projekter til i alt 5,5 milliarder kr., hvoraf kun to programmer kom til at virke og blev implementeret.

Den digitale tinglysning endte med at overskride budgettet med 193 millioner kroner til en samlet pris på 653 millioner kroner, og Forsvarets DeMars kostede skatteyderne 1,15 milliarder kroner i udvikling. I 2008, tre år efter implementeringen, brugte Forsvaret 259 millioner kroner alene på konsulentbistand til DeMars, og systemet giver stadig mange ansatte grå hår i hovedet.

Der er brug for at gentænke måden, vi opgør vores behov for IT på, og måske endda starte forfra og »keep it simple«. Får vi virkelig effektivitet og besparelser ud af at udvikle nye IT-programmer i det offentlige? Eller kan vi nøjes med mindre? IT skal være en hjælp til de varme hænder – ikke en byrde.