Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Pind og Riisager kunne have godt af et pitstop på et alment gymnasium

Aldrig har så stor en andel af studenterne fra de almene gymnasier gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Foto: Morten Dueholm Fold sammen
Læs mere

Vores undervisningsminister Merete Riisager mener, at »gymnasiet ikke skal være et pitstop« i sit og uddannelses- og forsknings­ministerens voldsomme udfald mod det almene gymnasium i sidste uge.

Men set i lyset af ministrenes antagelser mener vi faktisk, at begge kunne have godt af netop et pitstop – gerne på et alment gymnasium her i Region Sjælland – så de kan få føling med, hvordan det i virkeligheden står til med deres ministerielle område.

Måske de kan benytte samme lejlighed til at komme en tur på skole­bænken, så de kan få genopfrisket deres viden om argumentation, og at valide argumenter bygger på valide data. Hvem ved – måske vi helt kan komme de »synsninger« i uddannelsesdebatten, Søren Pind er træt af, til livs?

I Berlingske kunne man i sidste uge læse, at vores undervisningsminister og uddannelses- og forskningsminister er bekymrede over, at gymnasiet er blevet »et opsamlingsheat«, som bliver brugt til alt muligt andet end at gøre eleverne klar til de videregående uddannelser.

Vi er naturligvis langtfra enige med Pind og Riisager i, at gymnasierne har »svigtet de unge« og været medvirkende til et »dannelsesmæssigt og fagligt skred«. Søren Pind mener ikke, at det er »svært nok« at gå i gymnasiet og efterlyser fakta i debatten om uddannelsernes kvalitet, så vi kan gøre op med alle »synsningerne«.

Derfor er det ekstra interessant at se, hvordan de to ministre gør lige præcis det modsatte af, hvad vi på gymnasierne lærer vores elever at gøre. Ministrene bygger tilsyneladende selv deres postulater – det hedder det, når belæggene mangler – på mavefornemmelser og »jeg har hørt, at« snarere end på data og fakta.

Blandt andet påpeger ministrene, at antallet af elever på det almene gymnasium gennem en årrække bare er steget og steget. Det er ganske rigtigt, men de tager ikke med i ligningen, at flere og flere også er fortsat på de videregående uddannelser – og at gennemførelsesfrekvensen er rekordhøj.

Tal fra Styrelsen for It og Læring viser, at 94 procent af studenterne fra det almene gymnasium gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Det tal har aldrig været højere, og det almene gymnasium er her armslængder foran de andre ungdomsuddannelser, når det kommer til at levere både fagligt dygtige og samfundsorienterede elever til de videregående uddannelser. Der er her ikke tale om løse fornemmelser, men om reelle belæg for, at de unge klarer sig godt efter gymnasiet.

Undervisningsministeren hævder, at når »man siger, at alle kan, risikerer man at udvande uddannelse. Og det er sket for gymnasiet«. Men at flere unge tager en studentereksamen er ikke et udtryk for, at barren er sænket på gymnasiet. Tværtimod. Det viser, at vores unge er ambitiøse og realistiske på både deres egne og samfundets vegne.

Vi skal leve af vores viden

Ifølge Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, bliver mange faglærte jobs, som vi kender i dag, i fremtiden erstattet af robotter og kunstig intelligens.

Han argumenterer for, at det bliver mere og mere vigtigt, at de unge får en tilstrækkelig bred almen uddannelse, vi kan bygge ovenpå i et samfund, der kræver omstillings­evne og læring gennem hele livet. Der er ikke tale om udvanding, når flere kommer i gymnasiet end tidligere, men om nødvendighed.

Som samfund skal vi leve af vores viden i fremtiden – og derfor slækker vi heller ikke på kravene til de unges kunnen, når de træder ind ad døren til gymnasiet. Det kommer ingen til gode.

De seneste års stigning i antallet af elever på det almene gymnasium har heller ikke, som ministrene påstår, haft negativ ind­flydelse på de faglige resultater, de ny­udklækkede studenter har opnået. Elevernes niveau udvikler sig i samme grad som tidligere. Det gennemsnitlige karakter­niveau på stx ligger stabilt – endda med en lille stigning på 0,5 procent i løbet af de seneste syv år.

Stx og hf er til stadighed den bedste fremtidssikring for mange unge mennesker. Studenterne fra det almene gymnasium er den gruppe fra ungdomsuddannelserne, som klarer sig bedst hvad angår erhvervs­frekvens, beskæftigelse, gennemsnitsløn, livsindkomst og forventet levetid, viser tal fra Styrelsen for It og Læring. Og det tror vi altså mere på end fornemmelser og følelser.

Så hermed en åben invitation til de to ministre til et besøg på et af de 18 gode almene gymnasier i Region Sjælland. Besøg os ude i den virkelige verden, og mød vores fagligt stærke og engagerede lærere og alle de mange dygtige og motiverede unge mennesker, der skal være med til at skabe fremtidens samfund.

Bjarne Thams er rektor på Solrød Gymnasium og talsmand for sammenslutningen af almene gymnasier og hf-uddannelser i Region Sjælland samt alle rektorer fra de almene gymnasier i RegionSjælland.

Medunderskrivere:

Mette Trangbæk Hammer, Greve Gymnasium.

Johnny Vinkel, Himmelev Gymnasium.

Bjarne Thams, Solrød Gymnasium.

Susanne Tellerup, Høng Gymnasium og HF-kursus.

Peter Abildgaard Andersen, Kalundborg Gymnasium og HF.

Peter Schiødt, Køge Gymnasium.

Michael L. Bruus, Maribo Gymnasium.

Lene Eilertsen, Midtsjællands Gymnasie­skoler.

Peter J. O. Rasmussen, Nakskov Gymnasium.

Kirsten Danving, Nykøbing Katedralskole.

Susanne Stubgaard, Næstved Gymnasium og HF.

Niels-Peter Babalola Andersson, Odsherred Gymnasium.

Henrik Nevers, Roskilde Gymnasium.

Claus Niller Nielsen, Roskilde Katedralskole.

Lotte Büchert, Slagelse Gymnasium.

Kristian Jacobsen, Sorø Akademis Skole.

Peter Farbøl, Stenhus Gymnasium og HF.

Ib Brøkner Christiansen, Vordingborg Gymnasium & HF.