Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Pia Allerslev: For kvinder kræver karriere mere end mod

»Hverken pligt eller tvang kan tvinge kvinderne væk fra kødgryderne, ligesom virksomhederne heller ikke bare skal vælge os på grund af vores køn.«

Pia Allerslev (V) Fold sammen
Læs mere

Efter en uges ferie var Eva Persson tilbage på sit advokatkontor, skrev Berlingske forleden. Ikke alle kvinder har i dag råd til eller mod på at skippe en traditionel barselsorlov og planlægge deres liv som Eva Persson, og derfor rammer interviewet plet i mere end én forstand. Regeringens 2025-plan kan netop give flere – ikke alle – råd til at vælge, som de vil. Modet skal man selv finde frem. Men motivationen kræver større økonomisk frihed.

Da jeg blev borgmester for over otte år siden, var det værste, jeg vidste, når andre kvinder spurgte mig: Jamen, hvad så med dine børn. Hvem passer dem? Mine mandlige borgmesterkolleger med småbørn fik sjældent (aldrig!) stillet det spørgsmål.

I spørgsmålet simrer en moralsk forargelse, som er urimelig over for kvinder, der er godt i gang med at gøre karriere, og som forstærkes af de samfundsstrukturer, vi har opbygget.

I gennemsnit holder de fleste kvinder omkring ét års barselsorlov. Eva Persson valgte anderledes end gennemsnittet og sendte sin sidste mail kl. 3 om natten, inden hun næste dag fødte sit barn. En uge efter kejsersnittet var hun tilbage i advokatfirmaet Concilio & Co.

Det er kæmpestort at få et lille barn, men Eva Persson nåede frem til den erkendelse, at en karriere i toppen af erhvervslivet er uforeneligt med at være væk et år, hver gang man får et barn.

Jeg var selv folkeskolelærer og sad i Borgerrepræsentationen i København, da jeg fik børn. Ingen stillede spørgsmål til min barsel, men det er ikke den rigtige prioritering at tage en lang barsel, hvis man vil til tops i erhvervslivet, mener Eva Persson. Det kan jeg godt se i dag, men jeg havde bare ikke noget økonomisk incitament, eller råd til at prioritere som Persson.

Karriere kræver nemlig mere end bare mod. Det kræver også råd. Det kræver motivation.

Feminister har med udgangspunkt i lønstatistikker og opgørelser over tilknytning til arbejdsmarkedet haft ret, når de har råbt højt om manglende kvinder i erhvervslivets top og i bestyrelser. Men hverken pligt eller tvang kan tvinge kvinderne væk fra kødgryderne, ligesom virksomhederne heller ikke bare skal vælge os på grund af vores køn. Det er ydmygende, men vil også stille virksomhederne ringere i den internationale konkurrence, hvis ikke de altid vælger de bedste på tværs af køn, race, religion m.v.

Hvis alle mennesker havde mulighed for at skabe en karriere uden at skulle tænke på barsel, amning, afhentning af børn, børns fritidsinteresser, lektier, indkøb, rengøring og kødgryder, ville der uden tvivl være flere kvinder i erhvervslivets top. Det illustrerer Eva Persson på bedste vis, men også tal fra Finansministeriet peger på, at den negative effekt af topskatten er tre gange så udtalt for kvinder som for mænd.

I dag er kun 27 procent af ledelsesposterne i danske virksomheder besat af kvinder. I Norge er tallet 33 procent og i Sverige 35. Det kan vi gøre bedre.

Vi skal skabe den økonomiske frihed for kvinderne, der kan øge motivationen til at gøre karriere helt i toppen. Det vil også afhjælpe den moralske forargelse, som jeg selv oplevede som borgmester, da mine børn var små, da det vil blive meget mere normalt.

Langt de fleste kvinder vil gerne se resultatet af øget arbejdstid uden for hjemmene. Den ekstra indsats skal fremgå af bankbogen hver måned, ellers gider vi ikke arbejde ekstra. Derfor er en væsentlig hindring til ligestilling den høje marginalskat – især for kvinder med børn.

Derfor bekymrer det mig også, når mine kolleger på Christiansborg skændes om et par procentpoint. Tro mig – efter over otte år som borgmester i København ved jeg godt, at man ikke kan få alt igennem politisk, men så må man kæmpe for at få så meget af sin politik som muligt igennem med de mandater, man har, og leve efter devisen: Lidt er bedre end intet. Lavere skat handler ikke kun om flere penge, men om ligestilling. Det handler om vores liv. Det handler om at have råd til at prioritere, som vi vil. Det handler om vores frihed til at vælge og indrette vores familieliv, som vi behager.

En undersøgelse lavet af Boston Consulting Group for Berlingske viste, at halvdelen af de kvindelige ledere i 30 af Danmarks største virksomheder mente, at virksomhederne ikke er åbne over for at rekruttere flere kvinder til lederjob. Omvendt mente 60 procent af virksomhederne, at kvinderne ikke er interesseret i højere stillinger.

Jeg tror, at selskaberne misforstår kvinderne, der har lyst, men ikke råd, og jeg tror, at kvinderne misforstår selskaberne, der ikke har lyst, fordi kvinderne mangler motivation.

De fleste kvinder med karriere vil gerne avancere, men det er nok korrekt, at mange af os mangler motivationen. Lige nu drukner denne vigtige debat i en ligegyldig mandesnak om, hvem der har de mest insisterende øjne, blinker først og har det bedste pokerfjæs.

Dét kortspil er ingen tjent med – og slet ikke dansk erhvervsliv, som stadig savner mange flere kvinder i lederstillinger.