Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Peter Vesterdorf: Kære DF – hjælp nu med at lette topskatten

»En lettelse i topskatten vil kunne fremme økonomi og vækst og samtidig skabe bedre rammer for de store dele af befolkningen som f.eks. mange sygeplejersker, metalarbejdere, mekanikere, chauffører og skolelærere, der i dag betaler topskat.«

Peter Vesterdorf Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som bekendt stillede Liberal Alliance (LA) indtil for få dage siden det ultimative krav, at V-regeringens forslag om nedsættelse af topskatten fra 15 til 10 procent for indtægter indtil én million kr. også skulle omfatte alle indtægter over én million.

Det er uvist i skrivende stund, om en kommende, ny regering VLAK, efter at LA har opgivet sit ultimative krav om at lade V-regeringens forslag om topskattelempelse gælde også for indtægter over én million kr. pr. år, vil lægge op til en mere begrænset lempelse af topskatten. Men det skaber ingen garanti for, at det vil lykkes at få nedbragt topskatten. For det ser ud til, at Dansk Folkeparti fortsat afviser at reducere topskatten.

Virkningen af en reduktion af topskatten vil ifølge mange økonomer være samfundsmæssigt positiv som følge af en forventet, større arbejdsindsats fra personer, der kan få gavn af en nedsættelse. Andre økonomer mener, at en topskattelempelse snarere vil få arbejdstagere til at gå ned i tid og f.eks. bruge flere penge på ferier.

Det kunne være interessant at se, hvad en topskattelempelse ville medføre mht. arbejdsindsats. Det kunne tale for, at en ny regering lagde ud med en lempelse for indtægter under én million kr. for en aftalt periode på nogle få år, f.eks. tre, hvorefter man i lyset af virkningerne af en sådan lempelse kunne tage stilling til, hvorvidt den burde omfatte indtægter på over én million. Et sådant kompromisforslag burde kunne tilfredsstille LA og kunne tilmed på sigt føre til en fuldstændig afskaffelse af topskatten, der i dag udgør ekstra 15 procent i skat for de næsten en halv million personer, der har en årsindkomst på omkring 467.000 kr..

Formuleringen af det hidtidige regeringsgrundlag gav LA et rimeligt grundlag for at insistere på lettelse af topskatten. LAs ultimative krav viste imidlertid, at partiet i hvert fald i første omgang gik galt i byen. Men nu, da LA formentlig kommer til at indgå i en VLAK-regering, ser det ud til, at Anders Samuelsen alligevel får noget ud af sin stålsathed, undgår et folketingsvalg og beholder muligheden for at opnå noget på topskatten. At hans manøvre så kan bidrage til at yderligere at svække vælgernes tillid til politikeres løfter er en anden (beklagelig) sag.

Derfor skal topskatten væk

Men en VLAK-regering har som bekendt ikke mandater nok til at sikre en topskattelempelse, og den eneste mulighed for et flertal ligger derfor som bekendt hos DF, der lige så ultimativt, som LA har stået på sit topskattekrav, har stået fast på ikke at ville gå med til topskattelempelser helt til tops som ønsket af LA eller en enhver form for topskattelempelse i det hele taget.

Det er denne fastlåsning, der har ført til muligheden for en VLAK-regering. Den regeringskonstellation ligger da også lige for, og statsministerens udspil fortjener opbakning.

Forhåbentlig vil en ny VLAK-regering kunne skabe grundlag for en lempelse af topskatten, for det forbliver af mange grunde ønskeligt, at topskatten lettes eller helt afskaffes. Og hvorfor så det?

Jo, for det første ønsker en stor del af befolkningen det. Mindre skat giver større frihed. Mange familier vil gerne have mere tid til samvær i familien og/eller tjene flere penge for dermed at lette familiens vilkår. En topskattelempelse vil under alle forhold øge fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, skabe bedre rammer såvel for arbejdstagere som for virksomheder for at tilpasse arbejdsindsatsen til skiftende forhold og forøge produktiviteten i erhvervslivet.

For det andet er det, om end ikke sikkert, så dog nærliggende at mene, at nedsættelse af topskatten vil kunne øge mange tusinde lønmodtageres lyst til at tage en ekstra tørn.

For det tredje ville en lempelse – for ikke at tale om en afskaffelse af topskatten – kunne forøge tilbøjeligheden hos højt uddannede udlændinge til at tage arbejde i Danmark, hvor der p.t. bl.a. mangler 19.000 IT-specialister for at kunne håndtere en øget digitalisering og varetage andre IT-opgaver.

For det fjerde synes det rimeligt, at mennesker får lov at beholde i hvert fald halvdelen af deres indkomst.

For det femte vil udsigten til lavere skat øge incitamentet til at tage en uddannelse.

For det sjette vil en reduktion af topskatten som foreslået af regeringen koste et meget begrænset tab af skatteprovenu set i forhold til de samlede skatteindtægter i Danmark eller vil muligvis ligefrem finansiere sig selv. En hel afskaffelse af topskatten er af Dansk Industri beregnet til at koste lidt over seks milliarder kr., men ville langt fra slå bunden ud af statskassen og desuden forenkle skattesystemet og give administrative besparelser.

Jantelov og misundelse

Det er så rigtigt, at man kan indvende, at de skatteindtægter, det måtte koste af lette topskatten, kan komme til at ske på bekostning af sundhedssektoren og de ældre. Men den form for argumentation, som Dansk Folkeparti ligesom Socialdemokratiet ynder at fremføre, er ikke rimelig. Det kan lige så godt være andre områder, der vil få færre midler til rådighed som følge af en topskattelempelse, der måtte mindske statens indtægter.

Det ved Dansk Folkeparti også godt, men fremstiller altid lettelse af topskatten som noget, der uvægerligt vil skade de svageste grupper i samfundet. Det er aldeles urimeligt. Det er op til regeringen og Folketinget at beslutte, hvilke områder der skal betale, såfremt en lempelse af topskatten skulle vise sig at nedsætte skatteindtægterne, hvilket ikke er sikkert – ja, måske tilmed tværtimod.

I lyset af DFs argumentation kan man næsten ikke nå til anden konklusion end den, at DF spiller på janteloven og misundelsesfaktoren. Det er ikke kønt og heller ikke ansvarligt. I det hele taget virker det, som om DF ikke bryder sig om at påtage sig ansvar ved at acceptere løsninger, der for en overfladisk betragtning kan se ud til at skade dele af befolkningen, mens det måske forholder sig helt modsat. Det, der nu er behov for, er ikke, at LA og en kommende VLAK-regering opgiver en topskattelempelse, men at DF ændrer holdning og påtager sig et medansvar for en topskattelempelse, der vil kunne fremme økonomi og vækst og samtidig skabe bedre rammer for de store dele af befolkningen som f.eks. mange sygeplejersker, metalarbejdere, mekanikere, chauffører og skolelærere, der i dag betaler topskat.

Noget for noget

DF har gennem en årrække rutinemæssigt opstillet en række betingelser for at indgå i forlig og oftest fået dem opfyldt i form af stramninger på udlændingeområdet, ældrechecks osv. Det afspejler selvsagt, at man også i politik lever efter devisen »noget for noget. Men det synes at være på tide, at de andre blå partier får en payback-check fra DF ved, at DF dropper partiets ultimative afvisning af topskattelempelser, ligesom LA nu har droppet det ultimative krav om, at den af regeringen foreslåede topskattelempelse skal gælde helt til tops, dvs. også for årsindkomster over én million kr. Kristian Thulesen Dahl ville gøre klogt i at vise mere samarbejdsvilje.

Thulesen Dahl har veltilfreds udtalt, at han ved finanslovsforhandlingerne havde fået fuldt hus, dvs. alle DFs syv hovedkrav opfyldt. Det ville ikke mindst på den baggrund være klædeligt, hvis han nu kravler ned fra træet og dropper DFs ultimative afvisning af en topskattelempelse.

Man kunne måske sige til DF: Det er på tide at vise, på hvis side I er. Statsministerens forslag om en VLAK- regering peger i retning af, at han er i tvivl om DFs politiske placering, og det kan ikke undre. DF har bevisbyrden for at vise, om partiet reelt er en del af blå blok, hvis klare flertal består af borgerligt-liberale partier. Det er ikke holdbart i længden at spille på to heste.