Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Peter Gøtzsche er helt ude i hampen

Peter Schwarz. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Evidens er et af de fornemste begreber i den medicinske profession. Det betyder, at man har belæg for, kan bevise, de påstande, som man fremsætter. Professor Peter C. Gøtzsche forbryder sig grundigt mod dette princip i sin bog »Dødelig medicin og organiseret kriminalitet«, hvor der fremsættes så uhyrlige påstande om lægestanden som vaneforbrydere og industrien som mafia, at det grænser til uhæderlighed.

Den dokumentation, som Peter Gøtzsche bruger for at kompromittere den danske lægestand, er for det første af ældre dato og desuden i stort omfang fra udlandet. Det er dybt besynderligt, at en person, som kalder sig for ekspert på området, tilsyneladende ikke har fulgt med i, hvad der er sket på området de seneste 10-20 år, hvor der er foregået fundamentale forandringer omkring åbenheden og samarbejdsforholdet mellem de forskende læger og lægemiddelindustrien. Det udelukker ikke totalt brådne kar, som det gælder for alle professioner, men vi ser på et helt nyt landskab.

Det er også forklaringen på, at tallene viser, at flere læger samarbejder med industrien. Det er, fordi snart sagt alle former for kontakt mellem parterne for en sikkerheds skyld bliver registreret for at skabe den størst mulige transparens i samarbejdsforholdet. Det er altså en god og positiv udvikling, der har været styret af samarbejdsaftaler mellem lægerne og industrien og snart bliver suppleret af et regelsæt, som regeringen har lagt frem. Man skal være i besiddelse af en meget speciel psyke, som professor Peter Gøtzsche, for at se det som et bevis for, at danske læger i stigende grad bliver industriens lejesvende.

På trods af den udokumenterede mistanke om uhæderlighed, som igen kastes over læger og industri, er det en kendsgerning, at det er et samarbejdsforhold, der er både hæderligt, frugtbart og nødvendigt. Det er svært at se, hvilken gruppe der skulle overtage arbejdet med forskning, udvikling og kontrol af nye lægemidler. Det er en del af den lægelige profession. Det er også en kendsgerning, at dette samarbejde har medvirket til, at den danske lægemiddelindustri i dag er blandt de mest succesfulde i verden og skaber mange af de nye arbejdspladser, som vi skriger efter.

Men etikken skal være i orden, og vi har i LVS et etisk kodeks, der siger, at når en patient møder lægen, hvad enten dette sker i almen praksis, på sygehuset eller i privatklinikken, skal patienten kunne føle sig helt tryg ved, at den behandling, der bliver foreslået, alene sker ud fra hensynet til patienten. Altså ikke farvet af samarbejdsrelationer til producenter eller sælgere af bestemte lægemidler eller medicinsk udstyr, offentlige eller private organisationer eller interessegrupper.

Det er samtidig holdningen hos LVS, at samarbejdsrelationer til tredjepart i bred forstand er en naturlig og integreret del af lægegerningen. Samarbejdet mellem den industri, der udvikler og fremstiller vores lægemidler og medicinske udstyr, og den lægestand, der afprøver og sikrer kvaliteten og det økonomiske rationale i nye behandlinger, er nødvendigt og naturligt.