Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Peter Brixtofte var alt, hvad dansk politik mangler

»I mine øjne var han den skarpeste politiske hjerne, vi havde i landet. Han var en dygtig økonom, og han var ikke bange for at italesætte emner, som var mindre politisk korrekte.«

Byline Mersiha Cokovic Fold sammen
Læs mere

Det var en sensommeraften, og vi var lige kommet ud af en restaurant på H.C. Andersens Boulevard. Nu stod vi og ventede på Peters taxa. Jeg fik et kys på hver kind og et løfte om, at han ville deltage i en konference om Farum-modellen, som jeg havde planlagt i starten af 2017. Det krævede en længere overtalelse, da Peter ikke var så glad for at skulle ud at holde oplæg foran en masse mennesker, men til sidst kunne han ikke sige nej.

Jeg elskede hans selskab. Peter Brixtofte var en klog, underholdende og ikke mindst stædig mand. Vi var langtfra enige om alt, og denne aften var ingen undtagelse. Hvis bare jeg havde vidst, at det var sidste gang, jeg så ham – ville jeg ikke ændre noget, men jeg ville have fortalt ham, hvor meget han betød.

Det var en smuk aften, i fantastisk selskab og med god mad. Peter elskede god mad. Og han tog sig frihed til at bestille for os begge.

»Hun skal ikke have svin, det spiser hun ikke, så kom bare med den der platte, du ved, hvad jeg mener, ikke.« Uanset, om det var en restaurant i København, spisestedet ved Furesø eller i sin lejlighed i Farum, var Peter den bedste vært, man kan tænke sig. Han tog ikke bestik i hånden, før han sikrede sig, at man var tilpas og tilfreds.

En skarp politisk hjerne

Jeg har i de sidste mange år været lettere besat af Farum-modellen, og i 2014 besluttede jeg at tage kontakt til Peter Brixtofte, i forbindelse med kommunalvalgkampen. Vi talte en del sammen, og i 2014 mødtes vi for første gang, da han besøgte min fredagsbar på hotel Skt. Petri i København. Der gik ikke mange øjeblikke, før han blev omsværmet af stort set samtlige gæster. Og sådan har det været siden, uanset hvor vi kom. Han var en meget elsket mand. Og en meget stolt mand. Og måske mere ydmyg, end han burde være.

Jeg tror ikke, han var bevidst om, at han udrettede noget, som ellers aldrig lykkedes en politiker at udrette. Hverken før eller siden. Farum-modellen var noget af det mest effektive på både beskæftigelses- og integrationsområdet. Og Peter Brixtofte var hjernen bag. I mine øjne var han den skarpeste politiske hjerne, vi havde i landet. Han var en dygtig økonom, og han var ikke bange for at italesætte emner, som var mindre politisk korrekte.

Alt i alt var Peter Brixtofte alt, hvad dansk politik mangler. En politiker af den gamle støbning, der levede og åndede for sine mærkesager og i sidste ende afsonede to år for noget, en hvilken som helst borgmester i dag kan gennemføre uden nogen som helst konsekvens. Men ikke Peter. Han blev udstillet og ydmyget. Han var på samtlige spisesedler og forsider i flere måneder. Over 300 gange har han fortalt mig engang. Og køen ved håndvasken var lang. Der blev taget afstand fra alt, hvad der havde at gøre med Peter. Også Farum-modellen.

Danmark har mistet en stor personlighed, der rakte langt ud over janteloven og de fantasiløse politiske rammer. Farum har mistet sin bykonge. Og jeg har mistet en ven.

Æret være hans minde.