Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Pernille Vermund: Løgnhalsen og skrighalsen fra Nørrebro

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Fold sammen
Læs mere

Den venstreorienterede Anton Rothstein-Christensen råbte i forrige uge ad mig og min kollega Mette Thiesen, at vi »ikke havde noget at gøre på Nørrebro« og at vi skulle »skride«.

Nu forsøger han sig med et ynkeligt forsvar for sin udemokratiske opførsel gennem et læserbrev i avisen.

Jeg har i og for sig ikke det store behov for at fortsætte diskussionen med Anton Rothstein-Christensen. Jeg fik rigeligt af hans råberi ude på Nørrebro, men det er nødvendigt at tilbagevise de påstande, han retfærdiggør sin udemokratiske opførsel med.

Han lyver hurtigere, end en hest kan rende. Så nu er han både en skrighals og en løgnhals.

Egentlig burde Berlingske føle sig for god til at viderebringe løgnagtige påstande fuldstændig ukritisk. Især når avisen igennem flere artikler har behandlet sagen ret grundigt og fået dokumentation stillet til rådighed.

Men nu er hans løgne offentliggjort, og så må jeg forholde mig til dem.

Anton Rothstein-Christensen påstår, at han tabte besindelsen og forsøgte at smide os ud fra Nørrebro, fordi han var engageret i forsvaret af nogle »sagesløse børn«, som han påstår, at vi havde planer om at udnytte i propagandaøjemed.

Det er løgn. Hans verbale overfald, som vi har dokumenteret på video, faldt før han overhovedet havde opdaget, at Mette Thiesen og jeg tidligere havde talt med en flok drenge et andet sted på pladsen.

Han påstår endvidere, at de drenge, som Mette og jeg talte med, ikke fik at vide, at vi var fra et politisk parti.

Det er løgn. Det fremgår af den lydfil, som Berlingskes journalist Thomas Rohde har haft mulighed for at lytte til i forbindelse med sin lange gennemgang af sagen i Berlingske 6. september.

Her kan man høre, at både Mette og jeg præsenterer os for børnene og fortæller dem, at vi kommer fra et politisk parti.

Han påstår endvidere, at vi filmede og interviewede børn på Nørrebro »i forbindelse med en Facebook-kampagne«.

Det er løgn. Som vi tidligere har dokumenteret overfor Berlingske, var der planlagt optagelser til tre små film med Mette Thiesen og mig på tre forskellige lokationer på Nørrebro. Det skriftlige oplæg og beskrivelsen af filmene er forelagt Berlingske som dokumentation.

Vi havde ingen planer om at interviewe og optage videoer med børn. Vi interviewede heller ikke drengene. Mette og jeg snakkede med dem, som man snakker med børn. Vi har det hele på en lydfil, fordi både Mette og jeg havde mikrofoner på under hele besøget på Nørrebro, men vi har kun ganske få billeder, hvor børnene kan genkendes, for de blev netop ikke filmet med henblik på offentliggørelse.

Det er kun i Anton Rothstein-Christensens venstresnoede fantasi, at han med sit verbale overfald sikrede at jeg »ikke fik misbrugt ti-årige børn til sin propaganda«, som han skriver.

Tilbage står, at Anton Rothstein-Christensen både er udemokratisk og fuld af løgn.