Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Per Stig Møller: Dette er forskellen på Trumps og George W. Bush' krige
Trump har med sine bøllemetoder været med til at legitimere det voldsevangelium, som alle traktater og institutioner siden Anden Verdenskrig er oprettet for at holde nede.

»I sin anden periode var han i modsætning til den første villig til at løbe store risici, risici som kunne kaste ikke blot hans præsidentskab, men også Det Republikanske Parti og hele verden ud i kaos og blodbad. Mere end nogensinde før som præsident opererede han udelukkende ud fra sin mavefornemmelse.«
Således konkluderer Maggie Haberman og Jonathan Swan i deres bog om Trump og hans præsidentskab: »Regime Change – Inside the Imperial Presidency of Donald Trump«.
Del:



