Per Stig Møller: Er USA ved at blive et kakistokrati?

Ganske vist er de færreste lande i verden demokratier, men de er til gengæld grundmurede med solide forfatninger, der respekteres af alle – troede vi.

Det er verdensordenens garant og Europas sikkerhedsnet, der måske hives væk under os, skriver Per Stig Møller om USA efter valget af Donald Trump som ny præsident. Carlos Barria/Reuters/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

I 399 f. kr. dømtes Sokrates til døden i den første politiske retssag i det genopstandne, græske demokrati, som han var imod. Efter hans mening ender demokratiet nemlig i et tyranni, hvori de mest aggressive »taler og handler«, mens resten sidder uden om »og buher og tolererer ikke folk med en anden holdning«, skrev Platon i »Staten«.