Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Pengene til socialpolitik er givet godt ud

Danmark bruger 45 milliarder kroner årligt på sociale tiltag. Det er mange penge, og Rigsrevisionen har ad flere omgange, senest i marts, kritiseret Socialministeriet skarpt for ikke at indsamle systematisk viden om, hvilke tiltag der virker. Flere politikere har fulgt trop med krav om mere viden, og man får nemt indtryk af, at den offentlige sektor poster 45 milliarder kroner i sociale tiltag, som ingen kender effekten af, og at pengene nærmest er spildt, men det er simpelthen ikke korrekt.

Det er altid relevant at spørge, om pengene kan bruges bedre, og om vi skal fokusere mere på, hvad der virker. Som socialrådgivere er vi de første til at efterspørge mere viden og forskning i socialområdet, men det betyder ikke, at socialt arbejde ikke har nogen effekt.

Et værdigt liv

For eksempel går lidt over halvdelen af de 45 milliarder kroner til at sikre, at voksne med handicap kan leve et værdigt liv.

For blot 50 år siden parkerede samfundet mange med handicap på kæmpeinstitutioner, hvor mange blev udsat for overgreb. I dag bor mange i egen bolig eller botilbud med støtte, som så vidt muligt kompenserer for handicappet, og dermed giver mulighed for et hverdagsliv efter borgerens eget ønske – og flere og flere får en uddannelse og kommer i arbejde.

Hvis vi skal opretholde dette niveau af støtte – og det skal vi, for inklusionen af borgere med handicap er den måske største socialpolitiske sejr i danmarkshistorien – koster det mange penge. Lad os endelig diskutere, om nogle af midlerne bruges godt nok, men vi skal ikke spare en masse penge på handicapområdet.

Positiv effekt

Selvom vi ikke har systematisk, evidensbaseret viden om alle indsatser for borgere med handicap, ved vi, at de mange penge grundlæggende sikrer mange et værdigt liv.

Som socialrådgivere kan vi se, at langt størstedelen af det sociale arbejde med udsatte borgere i Danmark har en positiv effekt. Det giver borgerne bedre levekår.

Samtidig er vi og vores faglige felt hele tiden i bevægelse, og vi får ny viden, nye metoder og nye erkendelser, der løbende kvalificerer vores arbejde med borgerne. Vi ønsker også en mere systematisk indsamling og brug af den viden, der produceres på det sociale område, men det skal stå på det fundament af god social praksis, som udviklingen af et solidarisk velfærdssamfund har skabt.