Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Penge gør det ikke...alene

Bylinefoto John Wagner Adm. direktør Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pengenes magt bør ikke overvurderes – landspolitisk! Til gengæld har de stor indflydelse på, hvem der bliver valgt for de enkelte partier.

Penge har hverken skabt Dansk Folkepartis eller Enhedslistens succes. Penge har ikke reddet Det konservative Folkeparti fra en nedtur.

Penge gør det simpelthen ikke, hvis et parti mangler en politisk profil – forstået som både standpunkter og personer, der gør en forskel.

Derimod kan penge nok forstærke den vælgermæssige gevinst, hvis det grundlæggende er på plads: Politikken og dem, der skal formidle budskabet.

Jeg tror derfor ikke, at regeringens udspil til ændring af partistøtteloven vil afgøre hverken det kommende eller efterfølgende valg, hvis vi ser på mandatfordelingen mellem partierne. Men det kan få stor indflydelse på, hvem der bliver valgt lokalt, og hvem de valgte kan takke for valget.

For x-kandidat i y-storkreds kan det have altafgørende betydning, hvis kandidaten – i modsætning til partifæller i samme område – får hjælp fra interesseorganisationer, hvad enten det er i form af fagforeningers arbejdsindsats eller økonomiske bistand fra erhvervsorganisationer og virksomheder. Og på det plan kan også beløb på 19.999 kr. eller 9.999 kr. gøre en forskel.

Derfor er større åbenhed fint, men den bør naturligvis omfatte både fagforeningers ansatte, som får »fri« til at hjælpe lokale socialdemokrater, og virksomheders udlån af en printer til den lokale Venstremand. Og så bliver det svært, formentlig umuligt!

Ligesom det er svært at se alternativet til det eksisterende misk-mask af offentlig partistøtte, sekretariatstilskud til folketingsgrupperne, medlemskontingenter og bidrag fra private, virksomheder og interesseorganisationer.

PENGE I POLITIK har altid været, er og forbliver en betændt sag – omgærdet af megen mytedannelse og fejlagtige forestillinger om, hvad der rent faktisk foregår i virkelighedens verden: Således oplevede jeg i mine fire år som konservativ generalsekretær ikke én eneste gang, at en virksomhed eller organisation stillede politiske krav for at bidrage til partiets valgkamp. Ikke én eneste gang, men det er en udbredt antagelse.

»Penge i politik« bliver som fænomen brugt til mistænkeliggørelse og er anledning til fjendskaber i de enkelte partier, hvor kombinationen af egne evner til at indsamle penge – eller mangel på samme - og forbruget af de centrale midler til støtte for lokale aktiviteter – som valgbussens rute rundt i landet – kan grave grøfter, der senere splitter partier.

Også på den baggrund vil det være opløftende, hvis fremtiden byder på flere holdninger og flere konkrete politiske forslag fra politikere (ikke spindoktorer), der har vælgerne mere end sponsorerne for øje.

PENGE KAN FINANSIERE trykning og ophængning af mange valgplakater, annoncer, brochurer, bolsjer og såmænd også »likes« på de sociale medier. Men…

Måske er jeg naiv, men jeg tror faktisk, at man ikke kan »købe« sig til gentagne valgsejre. Som det tilskrives Abraham Lincoln at have sagt: »Man kan narre hele folket noget af tiden, og noget af folket hele tiden, men man kan ikke narre hele folket hele tiden.«