Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Penge for sex er et personligt valg

»Lur mig, om det ikke også er et økonomisk bevillingsspørgsmål, så hele denne industri af redningskvinder kan få bevilget nogle millioner til at 'hjælpe' og dermed stigmatisere en ny gruppe af kvinder.«

Karen West, jordemoder. Fold sammen
Læs mere

For nylig var der høring på Christiansborg om den såkaldte gråzone-prostitution, der betyder, at kvinder og mænd, men mest unge kvinder, dater mænd, som betaler for kærlighed og sex, mest sex. Denne høring blev fulgt op af DR2 NU, som interviewede en sugardaddy, og unge kvinder, der datede sugardaddies.

Både de, der blev interviewet efter høringen, og værtinden Bente Dalsbæk så et problem i faren for at ende i prostitution, og/eller at kvindernes grænser blev overskredet.

Faren for at ende i prostitution var således den værste ulykke.

Læs også: Sugardating

Nogle kvinder medbringer ligefrem prislister til sugardaddy og er formentlig ligeglade med, om det er regulær sexsalg. Der er tale om en helt frivillig handling.

Som vi hørte fra Redens medarbejdere, skulle sugarbabies reddes fra at sælge sex. Disse kvinder kan – i Redens øjne – åbenbart ikke tage vare på sig selv.

Lur mig, om det ikke også er et økonomisk bevillingsspørgsmål, så hele denne industri af redningskvinder kan få bevilget nogle millioner til at »hjælpe« og dermed stigmatisere en ny gruppe af kvinder. Kvinder, der har andre værdier og lyster end elitære redningsaktivister.

Når det er sagt, synes jeg da, det er fint, at vi tager debatten. Det er også fint, at man informerer kvinder og mænd om faren ved at overskride egne grænser.

Spørg kvinderne, der ønsker at være sugarbabies, om de oplever, at deres grænser overskrides, eller om de ikke gør. Vores »grænser« er uden tvivl ikke ens.

Redningskvinderne har så forfærdelig travlt med at tale om og tale til grupper af mennesker, der vælger at leve anderledes end de selv.

Fortsætter de ad den vej, har de snart stigmatiseret alle og enhver, som de ikke lige forstår, og især hvis livsstil, de ikke forstår.

Læs også: Hver femte ung: Sex for gaver er en ok byttehandel

Lad kvinder have deres frihed til at leve det liv, de vil og tal gerne med dem uden at fortælle dem, at de har et forkert liv, hvad det så end betyder. Der er frie kvinder i niqab, som selv har valgt det. Der er frie sexarbejdere, der har valgt deres job. Det eneste, vi som retsstat skal sikre er, at kvinder og mænd ikke gør skade på »sin næste«.

De kan informeres om rettigheder og få hjælp, hvis de skulle få brug for den. Ellers er der ingen, der bør blande sig i voksne menneskers personlige valg. Derimod er det selvfølgelig nødvendigt at forhindre, at børn optræder som sugarbabies. Men de to grupper må ikke blandes sammen.

Vi har efterhånden så mange grupper af borgere i dette samfund, der skal reddes og derfor helt automatisk bliver ofre og dermed stigmatiseret. »Ofre« der ikke engang vidste, at de var ofre, men nu får at vide, at de er en udsat gruppe. Det er så udbredt, at vi snart ikke er nogen tilbage, der kan kaldes normale. Vi risikerer at udvikle os til et angstfyldt og neurotisk samfund.

I stedet bør man arbejde hen mod at accpetere friheden med alle dens facetter og i alle nuancer. Frem for alt sikre den personlige frihed og sikre samfundets borgere et frit liv. Om vi forstår folks personlige valg, kan kun være vores eget problem.