Pelle Dragsted: Hvis ikke vi stopper den voksende ulighed i Danmark, kan vi ende som Storbritannien

De seneste optøjer i Storbritannien viser et samfund, hvor ulighed og mangel på håb for fremtiden graver grøfter og skaber desperation. Hvis ikke vi stopper den voksende ulighed i Danmark, kan vi ende samme sted.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Højreradikale bøller, der går fra hus til hus og smadrer vinduer. Mennesker med udenlandsk udseende, der bliver hevet ud af deres biler og tævet. Flygtningecentre sat i brand med rædslagne familier inden i.