Patriarkatet er ved at brænde sig selv og kapitalismen af – lad os ikke redde dem

Det handler om at forestille sig, hvordan et samfund kunne se ud, hvis vi af asken fra den nedbrændte patriarkalske kapitalisme byggede på værdier som omsorg, fællesskab, regenerativ vækst og reel diversitet. Hvor det økonomiske argument bestemt eksisterer, men ikke altid er det tungeste.

»Den patriarkalske kapitalisme, hvor konkurrence, hierarki og ejerskab har været nogle af systemets kerneværdier, er ikke længere bæredygtig – hverken for vores jord, vores relationer eller vores fremtid,« skriver Lisbeth Odgaard Damm. Jim Lo Scalzo/EPA/Ritzau Scanpix

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Nogle tidspunkter i historien føles anderledes. Som et punkt, vi vil vende tilbage til. Et øjeblik, hvor vi står i døråbningen mellem to tider, og hvor vi mærker, at noget er ved at slippe.