Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Pas på ordene

»Debatuniverset har oplevet et skred mod en mere polariseret kultur for hvert år, der er gået.«

Yildiz Akdogan Fold sammen
Læs mere

I mere end fire år har jeg haft fornøjelsen af at ytre min mening til avisens læsere via mine indspark her i avisen.

De selvvalgte emner som islam, integration, parallelsamfund, populisme, ligestilling, danskhed, forholdet mellem EU og Tyrkiet, fagbevægelsens og kongefamiliens rolle er blandt nogle af dem. Det er som sådan ikke kontroversielle emner, men omvendt kan de hurtigt blive det, hvis afsenderen hedder Yildiz. Derfor har det altid været et vigtigt mantra for mig at behandle emnerne ud fra et sobert, sagligt og nuanceret grundlag.

Ord betyder noget, ord kan blive til holdninger og holdninger til handlinger. Derfor skal man som meningsdanner være ekstra opmærksom på sine budskaber – ikke bare i Berlingskes univers, men overalt, hvor man ytrer sig.

Denne tilgang kan af kritikere tolkes som »politisk korrekt« eller forsøg på begrænsning af ytringsfriheden. Det er dog langtfra hensigten. Det handler kort og godt om at tage ansvar for ordene og budskaberne, herunder de mulige konsekvenser, som netop disse kan bidrage til.

Som et af mine første indspark til denne avis, valgte jeg at skrive om dronning Margrethe. »En dronning af folket« hed den. Jeg roste Dronningen for sit ihærdige forsøg på at være folkets dronning.

For nylig blev hun citeret for at sige, at »man ikke nødvendigvis bliver dansker af at bo i Danmark«. I første omgang overraskede det mig, men det gjorde faktisk også ondt at høre dét fra en person, som i min øjne altid har været inkluderende og samlende for befolkningen. Men måske talte hun af erfaring – hvem ved?

Jeg har ikke læst den nye bog om Dronningen, men jeg har dog en formodning om, at hendes ord i det samlede hele næppe er så barske, som de er blevet fremlagt i diverse medier. Omvendt er jeg heller ikke i tvivl om, at hendes udtalelser (desværre) vil blive misbrugt af især højrefløjspopulister eller ekstreme religiøse fanatikere, hver gang debatten om danskhed og integration dukker op. Og det gør det som bekendt ret så ofte.

Spørgsmålet er, om man kan hindre dette misbrug. Her er min påstand: Hvis der ikke skabes rum til de mere nuancerede (og i visse redaktørers øjne »kedelige«) perspektiver, er det svært at hindre.

Problemet er, at debatuniverset har oplevet et skred mod en mere polariseret kultur for hvert år, der er gået. Godt hjulpet af de sociale medier oplever vi dagligt, at debatter og kommentarer, ja, selv analyser, både i de trykte medier, i radioen eller på TV, bliver en »boksekamp« om »enten eller«-holdninger. Væk med sagligheden, nuancerne, fakta og ind med de poststrukturelle, stigmatiserende og fordummende holdninger. Succeskriteriet burde i stedet være jo mindre sort-hvid debat jo bedre.

Tilbage sidder vi og forarges over den amerikanske valgkamp og Trumps retorik på den anden side af Atlanten. Måske skulle vi for alvor vende blikket indad og tænke på ordenes magt og nuancernes fravær.

Tak for denne gang.