Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Partnerskaber er vejen mod målet

Per Bremer Rasmussen: Det koster borgerne dyrt, når offentlige myndigheder bygger uden at forholde sig til, hvordan byggeriets samlede økonomi ser ud på lang sigt. Offentlige-private partnerskaber er vejen frem.

Skatteyderne er de eneste til at bære risikoen for budgetoverskridelser i offentligt byggeri. Storebæltsbroen er eksempel på et byggeri, hvor budgettet virkelig skred voldsomt. Offentlige-private partnerskaber giver et værn mod overskridelser og byggesjusk. Arkivfoto: Steffen Ortmann Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gejsten for offentlige-private partnerskaber (OPP) har aldrig været større - inden såvel som uden for landets grænser. Alligevel tøves der fortsat på midtbanen - i form af stadig nye undersøgelser, sonderinger og andre små-initiativer. Men Danmark har leveret nok bløde pasninger. OPP har brug for at blive sparket i mål - med en klar handlingsplan, der angiver mål samt sikrer volumen og viden.

Allerførst må vi en myte til livs - én gang for alle. Igen og igen forlyder det, at OPP ikke kan betale sig. Og jo, staten kan selvfølgelig (så længe gælden ikke bliver for stor) udstede statsobligationer med en rente, der slår alt andet. Men OPPs gevinst skal også ses i et langt større perspektiv - og det er utvivlsomt her, det glipper for en del af dem, der har talt imod OPP.

OPP tilskynder til en bedre totaløkonomi, dvs. lavere samlede økonomiske omkostninger for hele byggeriets levetid. Eller som professor Carsten Greve fastslår i en ny rapport, kan OPP »øge kvaliteten og effektiviteten af de offentlige byggerier og tjenesteydelser generelt og derved skabe værdi for pengene«.

OPP er derfor også et effektivt værn mod skandalebyggerier med budgetter og tidsplaner, der ustandseligt skrider. For når nye broer, tunneler eller andre offentlige anlægsprojekter bygges i OPP, er der fra start sat pris på risikoen. Fordi den private investor overtager projektrisikoen. Markedet bestemmer prisen. For investoren skal selvfølgelig sikre sig et afkast på sin investering.

Når det offentlige bygger »almindeligt«, er der derimod ikke sat pris på risikoen - og ingen klar placering af ansvaret for risikoen. Den må skatteyderne bære. Det gør de så. Tænk blot på vores to nationalklenodier, Storebæltsbroen og Øresundsforbindelsen. Her landede omkostningerne på mellem 50 og 100 procent over budgettet. Metroen og DR Byen havde i sin tid også overskridelser i milliardklassen. Hvem husker ikke Herlev Hospital, der i årevis brillerede med spritnye etager, der lå øde hen.Og tror man det hele er fortid, skal man bare skele til den igangværende planlægning af Femern-tunnelen. Her skred planerne sidste år. I ét hug svulmede budgettet med 2,8 mia. kroner - og tidsplanen skred med to år.

Det understøttes af professor Bent Flyvbjergs undersøgelse af 500 infrastrukturprojekter i 20 lande. Han så samme uheldige mønster - på tværs af projekter og landegrænser. Jernbanebudgetter var i snit overskredet med 45 procent, broer og tunneler med 33 procent og veje med 20 procent. Den slags kunne OPP dæmme op over for.

Dertil kommer, at OPP fremmer innovation - og her kan dansk byggeri godt styrkes. Den offentlige partner tilskyndes til at formulere overordnede funktionskrav, som den private partner efterfølgende kan finde egne metoder til at indfri. Tilskyndelsen hos den private investor til at tænke nyt er stor. For investoren har kun ét for øje: At sikre et byggeri, der er opført i gode, langtidsholdbare materialer og er let at vedligeholde - for ellers rammer det investeringen.

Når nu OPP er så godt, hvorfor sker der så ikke mere? Der er stærke barrierer. Noget handler om politisk kultur og kortsigtet tilgang til byggeri, andet om manglende systematik og ekspertise. Folketinget bør gøre noget ved alle dele.

Allerførst bør totaløkonomien i fokus, når der skal bygges. Strengt taget uanset om det sker i OPP - eller i traditionelt byggeri med offentlig bygherre. Det koster borgerne dyrt, når offentlige myndigheder bygger uden at forholde sig til, hvordan byggeriets samlede økonomi ser ud på lang sigt. På den måde sjofles vedligeholdelsen let - år ud og år ind.

De offentlige bygherrer - i form af kommuner og regioner - bør gives et skub. Det kunne regeringen passende gøre ved at sætte et mål for OPP ind i de årlige økonomiaftaler med KL og Danske Regioner. Målet skal fastsætte, hvor mange OPP-projekter, der skal iværksættes i Danmark over de næste fx fem år. På den måde vil OPP indgå som en del af den samlede anlægsaktivitet - og deponeringsregler kunne skrottes.

Det hele bør bindes op i en langsigtet investeringsplan for OPP-projekter i Danmark. Lige nu ligger byggeprojekterne spredt over enkeltstående ministerier, regioner og kommuner. For den enkelte kommune kan det være en stor mundfuld at begive sig i kast med OPP. Det ville samtidig være en fordel for investorerne, hvis de enkelte projekter - en skole hist og en retsbygning pist - blev puljet og dermed sikret en volumen, der i sig selv ville gøre OPP ekstra attraktivt for investorerne. På den måde kunne der opbygges hele markeder for OPP, fx inden for sektorer som undervisning eller trafik.

Den samlede indsats bør krones af et videncenter for OPP, hvis opgave vil være systematisk og uafhængigt at opsamle, bearbejde og formidle viden om OPP. En samlet OPP-offensiv bør høste bred opbakning. Lige nu sidder vi i Danmark og skeler til, at andre lande gør erfaringerne for os. Danmark har brug for infrastruktur. Vi har brug for innovation i byggeriet - og vedligeholdelse, også når rampelyset er væk. Alle gode grunde til at rykke frem i angrebet og sparke OPP i mål.