Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Pape og co. satte et ordentligt fodaftryk

John Wagner byline Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For Det konservative Folkeparti er regeringsdeltagelsen ikke en »sidste chance«, som kommentatorer faretruende har sagt. Men det må være en velkommen og forhåbentlig næsten treårig lejlighed til at dokumentere forskellen på at være konservativ fremfor liberal i Venstres forstand, yderst liberal som Liberal Alliance (før de kom i regering), nationalliberal som de såkaldt Nye Borgerlige eller meget lidt liberal, men til gengæld noget socialdemokratisk som Dansk Folkeparti.

Til gengæld er jeg meget enig med de oppositionspolitikere og NGOere med Danmarks Naturfredningsforening i spidsen, som har udpeget Søren Pape Poulsen og Brian Mikkelsen til regeringsforhandlingernes vindere:

De konservative fodaftryk er meget synlige i regeringsgrundlaget, hvad enten man kigger på her-og-nu-politik som ejendomsbeskatning og kriminalitetsforebyggelse eller den mere langsigtede forsvarspolitik og klima- og miljøpolitik.

Også kampen om ministerposter har de konservative vundet, når man ser bort fra ønsket om en miljøminister (hvad der var svært, fordi man naturligvis ikke kunne forære Nye Borgerlige en plads i Folketinget, og fordi Venstre aldrig har været begejstret for et selvstændigt miljøministerium). For Søren Pape Poulsen ligger retspolitikken til højre fod. Brian Mikkelsen har også erhvervspolitisk altid været en god midtbanespiller. Og Mai Mercado viste som kommunalpolitiker i Odense, at hun – som Lis Møller, Palle Simonsen og Pia Christmas-Møller – har hjertet på rette sted, når den socialkonservative balance skal findes. Ministerierne passer som fod i hose, hvad man bestemt ikke kan sige for V og LA.

K er altså kommet usædvanlig godt fra start, og det skriver jeg ikke bare, fordi jeg ellers ofte i disse Indspark har haft en sund kritisk indstilling til partiets gøren og laden. Men også fordi partiet – igen! – er blevet borgerlige stemmer i arbejde. Og med tre ministre, som bør kunne koncentrere sig om at levere resultater til fordel for borgerne, nemlig tryghed i dagligdagen, tryghed for beskæftigelse i kraft af gode erhvervspolitiske vilkår og social tryghed, ikke mindst for udsatte børn.

V kommer til at stå på mål for, om Trekløver-projektet lykkes, hvad enten resultaterne skal hentes i land med stemmer fra DF og/eller S. Det gælder ikke bare statsministeren, men også finansministeren, som en del af hans egne nok skal give skylden for kommende problemer.

LA får alverdens forklarings-problemer, for – som det også hed før Anders Samuelsens udflugt »op i træet«: Højt at flyve, dybt at falde. Og oppositionen, inkl. DF, står i kø for at drille, ligesom Nye Borgerlige ikke vil holde sig tilbage fra at fiske i rørte vande.

Men de Konservative kan og bør koncentrere sig om det, som politik i virkeligheden handler om, nemlig vore levevilkår, og har dermed en historisk mulighed for et velkomment comeback.

John Wagner er uddannet journalist, tidl. generalsekretær (K) og nu adm. direktør.