Paludan og statens demokratiske legitimitet

Europæiske regeringer har de seneste år militariseret demokratiet for at forsvare det og sikre den sociale fred, men man risikerer på den måde at underminere den demokratiske legitimitet.

Rasmus Paludan fra Stram Kurs demonstrerer på Holmegårdsvej i Kokkedal 29. april. Nikolai Linares

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

De seneste 25-30 år er de fleste samfund i Europa blevet stadigt mere mangfoldige. Vi tror på forskellige ting, vi forstår os selv, vores historie og kultur forskelligt, og vi har forskellige aner og tilknytningsforhold, som rækker ud over landets grænser. Vi har ikke samme syn på, hvad man kan lave sjov med, hvad man bør spise, hvordan man bør gå klædt, børneopdragelse, forhold mellem mænd og kvinder, homoseksuelle, religionens stilling i samfundet og meget andet.