Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

På vej mod Teknopolitiet?

At ny teknologi rent faktisk kan føre til fald i kriminaliteten understøttes af udviklingen i antallet af bankrøverier. Spørgsmålet er derfor, om vi som samfund ønsker en løbende teknologisk tilpasning til kriminalitetsbekæmpelse - med alt, hvad det vil betyde for privatlivets fred.

Jacob Mchangama
Jacob Mchangama Fold sammen
Læs mere

Året er 2025. På trods af strafskærpelser og bandepakker er Danmark stadig hærget af voldelige bandekonflikter. En sommerdag går det helt galt. En gravid kvinde bliver dræbt af en vildfaren kugle. Efter omfattende kritik af politiet og politikernes »inkompetence« vedtages en række nye og banebrydende tiltag.

Politiet får hjemmel til i døgndrift at operere droner udstyret med kameraer og ansigtsgenkendelsesteknologi over udvalgte områder i landet. Kameraerne er koblet op på politiets IT-system, Pol-intel, således, at en operatør hos Rigspolitiet i realtid kan tilgå omfattende data om de personer, som kameraet genkender. Herunder om vedkommende er mistænkt, har banderelationer eller vurderes at skabe en risiko for utryghedsskabende adfærd.

I den forbindelse udvider Folketinget også de databaser, som er knyttet op på Pol-intel til at omfatte SKAT, kommuner og Udbetaling Danmark. Folketinget genopliver også et forslag om at give politiet adgang til en national DNA-database med DNA-profiler på samtlige borgere i landet. Når politiet finder DNA på et gerningssted, kan man således straks identificere, hvem det tilhører, samt tjekke om den identificerede person er fanget på et dronekamera og kan knyttes til gerningsstedet på det tidspunkt, hvor forbrydelsen fandt sted.

Gyldne algoritmer

Samtidig bliver logningsreglerne udvidet til at være baseret på en »dynamisk ordning«, hvor politiet løbende kan følge med i hvor og hvornår alle telefoner og devices kommunikerer med hinanden. For at sikre politiets mulighed for at kortlægge den digitale kommunikation, er det gjort strafbart at anvende kryptering, med mindre det sker som led i et anerkendelsesværdigt formål, hvilket omfatter journalister, politikere og embedsmænd. Med de omfattende data som disse nye tiltag genererer, kan politiet via Pol-Intels algoritmer danne sig stadigt mere sofistikerede mønstre af kriminelle individer og netværk i Danmark, ligesom man i et vist omfang kan forudsige, hvor ny kriminalitet vil finde sted.

Hverken den enkelte politimand eller de IT-ingeniører, der har designet algoritmerne, kan forklare præcist hvorfor og hvordan algoritmerne når frem til at identificere mistænkte individer og netværk. Dertil er den kunstige intelligens for sofistikeret. Men det virker.

De nye værktøjer fører hurtigt til anholdelsen af hidtil ukendte bagmænd, ligesom bander optrevles og en lang række kriminelle sættes bag lås og slå. Vold og narkoforbrydelser falder mærkbart i takt med, at bander og andre organiserede kriminelle erkender, at risikoen for at blive opdaget er blevet så høj, at forbrydelse ikke længere kan betale sig.

Urealistisk? Selv om en række af de tænkte tiltag er i strid med EU- og menneskeretten, er flere af dem givetvis teknologisk mulige at gennemføre allerede nu eller inden for en overskuelig årrække. Spørgsmålet er derfor, om vi som samfund ønsker en løbende teknologisk tilpasning til kriminalitetsbekæmpelse. At ny teknologi rent faktisk kan føre til fald i kriminaliteten understøttes af udviklingen i antallet af bankrøverier. Ifølge Finans Danmark er antallet faldet fra 221 i år 2000, til 109 i 2008 og 9 (!) i 2017. Det skyldes bl.a. teknologiske sikkerhedsløsninger, der gør det langt sværere og mere risikabelt at begå bankrøverier.

Hvis man kunne opnå samme resultater i forhold til bandekriminalitet, er min fornemmelse, at mange danskere ville være åbne over for det fremtidsscenario, jeg har beskrevet ovenfor. I hvert fald hvis tiltagene blev indført drypvis. For i modsætning til den analoge tidsalder ville den intensive overvågning i det store og hele være usynlig og umærkelig. Prisen i forhold til manglende privatliv ville derfor også være skjult og udskudt på ubestemt tid. Men regningen ville hurtigt kunne løbe op og blive stærkt ubehagelig, når den endelig forfaldt.