Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

På vej mod et historisk valg?

»I dag ser vi en tilsvarende politisk ustabilitet som i slutningen af 1960erne og 1970erne, fordi der ligeledes sker store forandringer i verden omkring os: Flygtningestrømme, økonomiske kriser og en velfærdsstat, som er vokset betydeligt, men som presses af konkurrence udefra.«

15DEBLarsHovbakkeSoerensen-.jpg
Byline Lars Hovbakke Sv?rensen Fold sammen
Læs mere

Hvis der bliver udskrevet folketingsvalg en af de førstkommende uger, vil det på flere måder blive et historisk valg. Ikke siden 1988 er et folketingsvalg kommet så tæt på det seneste folketingsvalg. Og kun tre gange i alt siden den nuværende grundlovs indførelse i 1953 er valget kommet så tæt på de foregående. Foruden i 1988, var det i 1975 og i 1968.

I 1988 var det, fordi Socialdemokratiet for første gang siden Danmarks tiltrædelse af Atlantpagten i 1949 grundlæggende havde ændret kurs i sikkerhedspolitikken og bl.a. ønskede, at Danmark skulle forlange af USA, at det svarede på, hvorvidt amerikanske krigsskibe havde atomvåben med om bord, når de gennemsejlede dansk farvand.

I 1975 mindede situationen på nogle måder om den, vi har i dag. Det var dengang, vi havde Poul Hartlings smalle Venstreregering (med kun 22 mandater i Folketinget bag sig), som ikke kunne få sin politik igennem Folketinget på grund af en ustabil parlamentarisk situation i »blå blok« (som vel at mærke ikke hed »blå blok« dengang). Hartling kunne bl.a. ikke regne med Fremskridtspartiets 28 mandater, som officielt var blå, men som førte en kompromisløs alt eller intet-politik. Og han kunne derfor ikke udnytte det »blå« flertal i Folketinget.

I 1968 skyldtes det hurtige valg, at dele af SF, som var utilfredse med partiets tætte samarbejde med Socialdemokratiet (»det røde kabinet«), var brudt ud for at danne VS, hvorfor »det røde kabinet« ikke længere havde flertal i Folketinget.

To af de tre gange er det meget hurtige valg altså kommet, fordi den siddende regering ikke længere kunne regne med opbakning fra alle i dens egen blok. Det skyldtes politiske uenigheder, hvor de pågældende syntes, at den siddende regering ikke var enten socialistisk eller liberal nok.

Samme ustabilitet i dag som i 1970erne

Det er karakteristisk, at to af de tre hurtige valgudskrivninger skete i slutningen af 1960erne eller i 1970erne.

Det var en periode, der var præget af stort politisk opbrud på både højre og venstre fløj og en generel polarisering, fordi der skete mange nye udviklinger i verden uden for Danmark. I 1968 f.eks. ungdomsoprøret, Vietnamkrigen og USA-kritikken. Og i 1970erne modreaktionen i form af et oprør fra højre, som forsvarede de traditionelle borgerlige værdier og boligejerne (CD), og som var imod en for stor offentlig sektor og en for høj skatteprocent (Frp.)

I dag ser vi en tilsvarende politisk ustabilitet som i slutningen af 1960erne og 1970erne, fordi der ligeledes sker store forandringer i verden omkring os: Flygtningestrømme, økonomiske kriser og en velfærdsstat, som er vokset betydeligt, men som presses af konkurrence udefra.

Derfor vil det næste valg sandsynligvis også blive historisk ved, at der kommer hele ti partier i Folketinget. Vi skal helt tilbage til 1979 for at finde et lige så stort antal.