Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

På rette spor

Lars B. Goldschmidt & Troels Boldt Rømer: Folkeskolen er udråbt til slagmark for øjeblikket. Med eftersyn, tørre tæsk i medierne og fra politikere, kræver det en hel del at holde hovedet højt som folkeskolelærer, -elev eller -leder.

Lars B. Goldschmidt, direktør i DI & Troels Boldt Rømer, Fmd., Danske Skoleelever Fold sammen
Læs mere

Folkeskolen

Men som man fristes til at sige: Der er også en forside af medaljen. De mange historier, initiativer og problemer sætter en ny debat i gang. Vi er begyndt at diskuterer emner og problemstillinger, der før stod hen i det usagte. Og det er der brug for, hvis vores folkeskole skal blive endnu bedre - og det skal den.

Et af de helt store bagvedliggende problemer, der er årsagen til de mange negative historier, er, at dele af folkeskolen ikke har fulgt med udviklingen i samfundet. Vi holder stadigvæk fast i gammeldags strukturer og undervisningsformer, der overhovedet ikke rammer alle nutidens elever. Sagt på en anden måde, producerer vi langt flere nederlag end sejre, for de mange ikke-boglige elever og de cirka 20 procent af eleverne i folkeskolen, der klarer sig dårlig, og heller ikke får sig en ungdomsuddannelse.

KL er netop kommet med et nyt og visionært udspil til, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud. Med fokus på mere elevinddragelse, bedre undervisningsdifferentiering og en ny lærerrolle er KL med til at skubbe debatten i den rigtige retning. Tankerne og intentionerne er altså rigtig gode. Men hvis forslaget for alvor skal løfte skolen, så skal vi have mere fokus på de svageste elever og på overgangen til en ungdomsuddannelse.

Dette skal gøres ved, at der i 7.-10. klasse fortsat skal være en række obligatoriske fag for alle i et fast klassefællesskab, og ved at eleverne, i samarbejde med deres lærere og vejleder, derudover vælger en række fag (eventuelt ved at vælge specifikke linjer i udskolingen). Altså ikke som KL foreslår det, at man stort set opløser klasserne. Og der skal stadigvæk være minimumskrav til, hvor langt eleverne skal nå i fagene - at fjerne alle former for struktur i skolen og forventninger til eleverne vil give bagslag - især for de svageste.

Hvis vi for alvor skal have alle elever med, kræver det også, at lærerne bliver særligt kvalificerede - eventuelt gennem efteruddannelse - til at undervise i udskolingen, og i højere grad inddrager lærere med en praktisk erhvervs- og uddannelsesbaggrund. Det er fortsat skolens ansvar, at eleverne lærer det, som de skal. Og så skal de fag som eleverne har, tænkes sammen med hvilken ungdomsuddannelse, de skal på efter folkeskolen.

Der er altså håb for folkeskolen. Med alle de mange dygtige lærere og ledere, samt alle de ting der sker i øjeblikket, tror vi på, at vi kan nå verdensklasse. Men det kræver vilje til forandring, og at vi får alle elever, lærere, forældre og ledere med. Og det kræver, at vi ikke lader os blænde af værdikampe, men fokuserer på at løse de alvorlige problemer, vi står overfor. Vi er i hvert fald klar til fornyelse.