Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Overvågning kommer ikke uden en pris – den bør vi tale om

Jacob Mchangama efterlyser en diskussion om, hvor grænserne bør gå for myndighedernes anvendelse af teknologi til overvågning af deres borgere.

»I modsætning til både enevælde, autoritære regimer og totalitære samfund bygger det liberale demokrati på en forudsætning om, at borgeren er et selvbestemmende individ, der ikke skal stå til regnskab for hvert minut af sin gøren og laden, og hvis frihedssfære kræver særlige holdepunkter at gøre indgreb i. Den forståelse vender Hækkerups logik på hovedet,« skriver Jacob Mchangama. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For nylig gjorde justitsminister Nick Hækkerup sig bemærket, da han i en debat fra Folketingets talerstol udtalte: »Uden tryghed, ingen frihed«. Han fortsatte: »Og hvis man siger, at det er rigtigt, så følger det logisk heraf, at med overvågning stiger friheden.«

Udover at justitsministeren bør glæde sig over, at logiske fejlslutninger – endnu – ikke er strafbare, er Hækkerups udtalelse foruroligende i sig selv. I modsætning til både enevælde, autoritære regimer og totalitære samfund bygger det liberale demokrati på en forudsætning om, at borgeren er et selvbestemmende individ, der ikke skal stå til regnskab for hvert minut af sin gøren og laden, og hvis frihedssfære kræver særlige holdepunkter at gøre indgreb i. Den forståelse vender Hækkerups logik på hovedet.

Foto: Jacob Mchangama..

Regeringen har da også for nylig præsenteret en lovpakke med 16 nye tiltag, der skal styrke trygheden og sikkerheden i det offentlige rum. En stribe af tiltag, der samlet tegner et billede af væsentligt mere overvågning og signifikante indgreb i borgernes frihedsrettigheder, som minimum bør ledsages af styrkede retsgarantier. For som justitsministeren selv anerkender, bliver der taget drastiske redskaber i brug.

Retsgarantier

Et af de helt store stridspunkter i pakken er et øget brug af TV-overvågning. Efter at have præsenteret pakken som et effektivt redskab mod bandekriminalitet og terror, måtte Nick Hækkerup erkende, at der ikke er evidens for, at overvågning har en præventiv effekt på netop den slags voldelig kriminalitet, som bander og terrorister begår. Til gengæld har justitsministeren en pointe i, at overvågning hjælper med at opklare og kortlægge kriminalitet efterfølgende.

Med teledatasagen frisk i erindringerne efterfulgt af problemer med DNA rejser den øgede overvågning dog spørgsmålstegn ved, om myndighederne overhovedet er i stand til at håndtere og beskytte den øgede mængde data. Ligesom både politi og politikere var hurtige til at koble krav om ansigtsgenkendelse til den øgede overvågning, hvilket vil øge intensiteten og omfanget af overvågning betragteligt. Overvågningen har således en pris.

Trygheds- og sikkerhedspakken er netop sendt i høring, men den offentlige debat har desværre ikke givet anledning til signifikante forbedringer i lovforslaget. Hvis et flertal i Folketinget stemmer grønt, bør tiltaget gå hånd i hånd med styrkede retsgarantier for borgerne.

»Skal politiets redskaber være bestemt af den teknologiske udvikling og dens muligheder, af grundlæggende værdier eller en blanding heraf?«


Totalitære stater

Der bør således følge en reel og smidig adgang for borgerne til at klage over uberettiget overvågning, ligesom det bør sikres, at overvågningen ikke indføres med henblik på at bekæmpe bander og terror fremfor mere generel kriminalitet og dermed overvågning af langt flere borgere end tiltænkt.

I kølvandet på teledatasagen bør der også følge en ekstern kontrol af politiets anvendelse af TV-overvågningsmateriale, ligesom der bør foretages en evaluering af reglerne for at sikre, at overvågningen er effektiv nok til at opnå formålet og anvendes korrekt, så debatten om overvågning i højere grad baseres på evidens.

Endelig bør vi have en diskussion om, hvor grænserne bør gå for myndighedernes anvendelse af teknologi, der giver demokratiske retsstater mulighed for at overvåge deres borgere langt mere effektivt, anonymt, billigt og omfattende, end hvad totalitære stater i det 20. århundrede kunne drømme om. Skal politiets redskaber være bestemt af den teknologiske udvikling og dens muligheder, af grundlæggende værdier eller en blanding heraf? Det er et af de helt afgørende spørgsmål i de kommende år.