Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Opråb fra en højrefløjsfeminist

Birgitte Baadegaard: Enig! Tænkte jeg, da jeg læste Katrine Pihl Williams’ indledende opsang til et »smalt segment af veluddannede kvinder« (kronikken 28. december), som jeg i parentes bemærket selv har skrevet om i kronikken Kloge-Åser og trædemøller (endda her i Berlingske).

Birgitte Baadegaard, cand.merc., stifter af firmaet Q2Q Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Op af stolen kom jeg til gengæld, da jeg lidt længere nede læste sætningen: »Borgerlige debattører omkring Berlingske og Damefrokosten beskylder de mere traditionelle feminister omkring KVINFO for at sidde fast i en tidslomme, mens KVINFO-feministerne mener, at de andre lefler for mændene og spinner om ligestilling«.

A hva’!? Skal man nu kategoriseres politisk efter, om man er medlem af Kvinfo eller ej? Og efter om man debatterer og skriver kronikker i Berlingske? Interessant! Specielt i betragtning af, at jeg både jævnligt skriver kronikker i Berlingske og på 8. år er mentor i KVINFOs netværk og stemmer på højrefløjen og i øvrigt tror på både glaslofter, glaselevatorer, glasklipper og Rip, Rap og Rup-effekten. I det hele taget tror jeg på, at der af mange grunde er langt endnu, før vi kommer derhen, hvor alle - herunder mænd og kvinder - har (og ta’r) lige muligheder og vilkår.

Hvis man på et begrænset baggrundsmateriale som Katrine Pihl Williams’ kan blive så firkantet sat i bås, er der ikke noget at sige til, at kvindesagen har et problem med samling og en fælles stemme. Og i sin kronik videreudvikler og supplerer hun blot de kategorier, som hun så indædt opponerer imod.

Helt overordnet - og uden skelen til politisk overbevisning - skal vi have fokus på to ting, for at vi kommer videre med ligestillingen (og ligeværdet):

1) at erkende, at der er forskel på mænd og kvinder - og at vi bruger disse forskelle aktivt og kreativt på arbejdsmarkedet

2) at tage flere initiativer, som kan skabe forandring i hver enkelt kvindes prioritering og nære liv. På den måde øger vi den efterlyste bevidsthed blandt flere kvinder.

Netop af denne grund har jeg skrevet bogen »Så søg det job - og få det!«, en håndbog om jobsøgning for kvinder. Den har både pink forside og en hånd med neglelak på - den taler ikke nedsættende om mænd - og den bruger ingen feministiske standardudtryk. Til gengæld sætter den spot på kvinders generelle udfordringer på arbejdsmarkedet og giver konkrete forslag og redskaber - uanset kvindernes baggrund og uddannelse.

Se, sådan nogle initiativer skal vi have mange flere af! Lad os skabe en vifte af dem - uanset hvor vi er mentorer, og uanset hvilken avis vi læser.