Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Opløs de praktiserende lægers monopol

Katrina Feilberg, Sundhedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv Fold sammen
Læs mere

Den danske model for almen praksis – med den såkaldte »familielæge« i spidsen – er et af de områder indenfor sundhedsvæsenet, som har været omgivet af mest konservatisme. Senest i et debatindlæg i Berlingske af praktiserende læge, Peter Kahlke, kunne vi læse, at almen praksis med den enlige familielæge i spidsen altid har været bedst, fordi lægerne her var »frie fugle, herrer i eget hus og kunne tilrettelægge tingene fornuftigt og pragmatisk i små overskuelige virksomheder.«

Men de frie fugle flyver ikke længere til udkantsområderne for at være læge i eget hus. Først skal du købe et såkaldt ydernummer for at få lov til at drive praksis, så købe eller leje et sted at have din praksis – og nå ja, så skal der også skaffes en bolig til hele familien. Forretningsgangen, når en læge skal slå sig ned med praksis ethvert sted i Danmark, er tung. Og sammen med den generelle demografiske udvikling er dette formentlig en af de største årsager til, at lægemanglen i yderområder bliver ved med at tage til.

I Dansk Erhverv mener vi, at det er nødvendigt at opløse det »de facto« monopol, som de praktiserende læger sidder på qua ydernummerstrukturen, hvor det kun er lægerne, der kan erhverve sig et ydernummer. Det gør det umuligt for private aktører at tilbyde konkurrence på området. Og det er lige netop det, der er problemet. Ved at lade andre aktører få adgang til et eller flere ydernumre, som herefter kan ansætte relevant sundhedsfagligt personale, herunder læger, vil lægerne løbe en langt mindre risiko ved at flytte til den anden ende af landet. Det åbner også for muligheden for at huse den praktiserende læge, fysioterapeuter, sygeplejersker, kost- og motionsvejledere osv. under samme tag. Det giver mening at samle de nære sundhedstilbud for at sikre sammenhæng for borgeren og større faglig sparring for de ansatte.

Vil vi lægemanglen i yderområderne til livs, er vi nødt til at droppe den konservative tilgang om, at den eneste måde, vi kan sikre læger i udkantsområder, er ved at lade dem alene og binde dem på hænder og fødder til et ydernummer. Fakta er, at det nære sundhedsvæsen tager sig af 90 procent af al patientkontakt. Derfor er det positivt, at regeringen og KL nu er enige om at igangsætte et udvalgsarbejde sammen med Danske Regioner, som skal lægge en plan for udbygning af det nære sundhedsvæsen. Det er der brug for, hvis vi skal tænke sammenhæng for patienten. Her er det Dansk Erhvervs ønske, at man tænker en modernisering af ydernummerstrukturen ind, der også giver plads til private udbydere.