Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Opgør med en forældet politisk arbejdsform

Kommunalt. Vi må ikke hænge fast i en forældet udvalgsstruktur, der ikke matcher de krav til omstillings- parathed og fleksibilitet, som vi stiller til kommunens borgere. Hvis vi skal udfordre vores borgere, så skal vi også udfordre os selv.

BMINTERN BMINTERN - Luftfoto - Gentofte og Storkøbenhavn. Fold sammen
Læs mere

Det kommunalpolitiske system har eksisteret i Danmark i mere end halvandet århundrede. Det er en stram struktur med kasser, der hjælper os lokalpolitikere til at have overblik over ét bestemt fagområde ad gangen alt efter, hvilket udvalg, vi sidder i. Men strukturen er ikke skabt til innovation og slet ikke til helhedstænkning. Vi bruger for meget tid med hinanden i Rådhusets mødelokaler, og for lidt tid sammen med borgerne. Dét er utilfredsstillende – og derfor ændrer vi det nu i Gentofte Kommune.

Vi har brug for en arbejdsform, der i langt højere grad skaber rum til udvikling sammen med borgerne, og hvor vi lokalpolitikere ikke sander til i sagsbehandling, men i stedet former løsninger i tæt dialog med dem, vi arbejder for. Konsekvensen er en helt ny model for den lokalpolitiske arbejdsgang.

Vores hovedpointe er, at borgerne skal med i beslutningsprocesserne og lokalpolitikerne skal ud af Rådhusets udvalgsværelser. Dette betyder, at der fra august i år løbende vil være cirka otte opgaveudvalg med borgere, interessenter og lokalpolitikere, som vil løse forskelligartede opgaver og have forskellige tidsforløb. De nye opgaveudvalg er midlertidige og vil kun eksistere, indtil den formulerede opgave er løst og en ny kan sættes i gang.

Samtidig med, at vi igangsætter den massive brug af opgaveudvalg, reducerer vi antallet af møder i de stående udvalg til cirka en tredjedel. Den model frigør tid fra det traditionelle udvalgsarbejde hos lokalpolitikerne. Tid, der skal bruges til at designe innovative løsninger sammen med borgerne. Og hvis det virkelig skal rykke, så skal nye idéer og løsninger udvikles sammen med borgerne på alle kommunens kerneområder.

Vi holder lige fast i tidsforbruget – for selvom målet er en moderne kommune, aktive borgere og smidige lokalpolitiske arbejdsgange, så er tiden et synligt bevis på de nye muligheder, der bliver skabt ved at vende den politiske struktur på hovedet.

I Gentofte Kommune har vi nu seks stående udvalg. Byplanudvalget løser nogle særlige myndighedsopgaver, som gør, at den nuværende struktur ikke ændres her. Byplanudvalget trækker vi derfor ud af ’regnskabet’. Det giver os fem udvalg. Hvert udvalg har syv medlemmer. De holder årligt 11 møder af to timers varighed. Det er i alt 770 timer, som vi politikere bruger på møder i de stående udvalg.

Til august skærer vi antallet af udvalgsmøder ned til fire stk. pr. år, og reducerer dermed antallet af timer til en tredjedel. Regnestykket kommer derfor til at se sådan ud:

Fem udvalg med syv medlemmer holder fire årlige møder af to timers varighed. Det er lig med 280 timer. Derved frigiver vi 480 timer om året, hvor vi lokalpolitikere kan møde borgerne i de målrettede opgaveudvalg og udvikle nye idéer og løsninger sammen med småbørnsforældrene, virksomhederne, sejlerne, idrætsudøverne og hvem der ellers har interesse i, viden om og erfaring med det specifikke område.

At frigive tid er ikke et mål i sig selv, men en metode til at skabe overskud til systematisk, lokalpolitisk dialog med borgere, brugere og interessenter.

Et opgaveudvalg – eller et §17 stk. 4. udvalg, som det er benævnt i den kommunale styrelseslov – er et midlertidigt udvalg, der fokuserer på et konkret, defineret område. Udvalgene kan så dannes og afvikles efterhånden som der opstår nye behov. Det er en stor styrke, fordi de opgaver, kommunerne står over for, ændrer sig, og derfor skal måden at løse opgaverne på følge med.

Lad os give et eksempel på den lokalpolitiske hverdag i Gentofte Kommune. Ved et af de seneste møder i Teknik- og Miljøudvalget godkendte medlemmerne bl.a. en ny vandhandleplan og en anlægsbevilling til plantning af blomster i bydelscentrene. I alt 12 dagsordenspunkter blev gennemgået. Knap en uge efter tog Børne- og Skoleudvalget stilling til ændringer i Hospitals- og Psykiatriplan 2020 og syv andre punkter. Bunkerne af læsestof vokser, fordi kommunalbestyrelsesmedlemmerne skal sætte sig ind i et stigende antal sager. Samtidig blev 98 procent af samtlige indstillinger fra forvaltningen til fagudvalgene i 2014 godkendt i udvalgene. Det viser en analyse, hvor Gentofte Kommune har gennemgået alle beslutninger i årets 11 møder i hvert fagudvalg. Reelt siger det tal jo, at en stor del af lokalpolitikernes arbejde går ud på at nikke til embedsmændenes arbejde. Et udvalgsmøde består af en lang række dagsordenspunkter, der skal tages stilling til, og et ur der tikker. To timer er der i Gentofte Kommune afsat til at gennemgå punkterne. Vedhæftet hvert enkelt dagsordenspunkt er en stak papirer, der giver lokalpolitikerne den nødvendige viden til at træffe beslutningen. Og så er vi tilbage ved tid igen – og ved tallene. For hvis lokalpolitikerne i stedet for at bruge 12 x 10 minutter på en lang række forskellige store og små emner, kunne bruge to timer på at udvikle strategi i et opgaveudvalg , så mener vi, at vi kan optimere beslutningsprocessen.

Opgaveudvalgene vender den nuværende proces om: Først udvikler borgere, interessenter og lokalpolitikere strategien på et givent område, og herefter bliver resultatet politisk behandlet. Lokalpolitikerne skal derfor ikke længere sagsbehandle indstillinger fra forvaltningen, men i stedet formulere rammerne for forvaltningens arbejde sammen med relevante interessenter.

 

Vores hovedpointe er, at hvis vi skal sikre den bedst mulige velfærd for vores ressourcer, så er det nødvendigt, at vi også udnytter de lokalpolitiske ressourcer optimalt. Vi glæder os til at komme i gang.