Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Operajomfuer og operaelskere

»Okay, ingen regel uden undtagelse. Døden kom for eksempel noget hurtigere, da orkestret Concerto Copenhagen mandag opførte en af Händels barokkantater.«

Jesper Beinov Chef for Lederkollegiet, Opinions- og Navneredaktør Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Til »operajomfruer« plejer jeg at sige, at det tager en times replikker, før hovedpersonerne dør, mens det går hurtigt i balletten.

Operaelskere ved godt, at opera kan noget særligt. Det oplever de flere end 7.000 betalende gæster og endnu flere gratister i disse dage til Copenhagen Opera Festival. Opera er lidenskab på speed: Patos. Liv. Død. Sex. Drama.

Okay, ingen regel uden undtagelse. Døden kom for eksempel noget hurtigere, da orkestret Concerto Copenhagen mandag opførte en af Händels barokkantater i Christian IVs gamle Børssal. Titlen er hentet fra antikken, »Apollo e Dafne«, og temaet noget så sekulært som frihed: »Lykkelig er denne sjæl/der kun elsker friheden«. Men operaen handler også om kærlighed og mod, fordi den skønne Dafne forvandles til det laurbærtræ, som Apollon bruger til at bekranse dem, der ridder triumferende gennem Rom.

Det var således virkelig skønsang og prægtig musik i Børssalen. Operajomfruer vil sikkert hæfte sig ved, at sangerne bar barokklæder - hvorimod Apollon havde en sprøjte til insektgift og Dafne både en yogamåtte, en plasticbadehætte og en svamp. Kan man det? Ja, man kan.

Opera er ofte ahistorisk, altså en anakronisme, fordi den er skrevet på et bestemt tidspunkt – ofte for længe siden – og måske udspiller sig endnu tidligere. Men alting med måde. Når opsætningen bliver alt for avanceret, kobles operajomfruerne så meget af, at det bliver svært at samle sig om værket. Erfarne operaelskere kan bedre forstå de skjulte koder, hele legen med tekst og tematik, og få perspektiv på operaen. Eller modsat kan det være en tom demonstration. Poseren. Eller en vrængen ad skønheden, fordi den moderne erfaring er så modsat fortidens.

Hvor operaens fortidige sprog og handlingsgang kan være ret krævende intellektuelt, også for operaelskeren, er det endnu sværere for operajomfruen. Jævnfør den aktuelle debat om årets festspil for Wagners musik i Bayreuth. Ikke så mærkeligt med forvirringen, hvis en kringlet opera, der er tænkt som noget fra 1400-tallet ,foregår i den lokale Netto, på en benzintank smykket med hagekorsflag eller med militærfolk klædt ud som historiske diktatorskikkelser og en væg, der ligner noget fra Ikea. Det skal derfor også blive spændende at se, hvordan maleren Christian Lemmerz, der er kendt for sine vilde, eksplicit erotiske værker, klarer scenografien lørdag aften til Bellinis romantiske »Søvngængersken«. Det sker i Opera Hedeland ved Taastrup, hvor direktør Claus Lynge endnu en gang opfører opera i storskalaproduktion og for et større millionbeløb.

Nej, svaret er ikke en kunsthadende operapolitik, hvor det avancerede droppes. Svaret er, at der skal være et både-og, samt at det skal kobles med en ordentlig, håndholdt formidling. Ja, formidling skal der til, og her har jeg selv oplevet, hvordan Copenhagen Opera Festival sætter en ære i det før forestillingen, men også inden man bestiller billet. Hvis Det Kongelige Teater bliver skarpere til at fortælle, hvad der er mere klassisk, og hvad der er mere avantgardistisk, vil både operajomfruer og operaelskere blive et gladere publikum.

DR K, der sidste år transmitterede både »Jægerbruden« og »Rosenkavaleren«, er på banen søndag til afslutningskoncerten på Det Kongelige Teaters nye Ofeliascene. Michael Bojesen har som chef formået at udbygge Copenhagen Opera Festival år for år. Helt fra New York kigges på denne særlige evne til at opføre opera i øjenhøjde, ganske uprætentiøst, f.eks. ved at mikse en klassisk sanger med en rapper og åbne byrummet på ny vis.

En nyskabelse i 2017 ville være, hvis Det Kongelige Teater indleder operasæsonen med en premiere ved Copenhagen Opera Festival.