Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Opdraget til had

»Palæstinensiske børn bliver opdraget i en kultur gennemsyret af had og fodret med løgne.«

Roi Dvir Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da en 13-årig dreng hoppede på sin cykel efter skole sidste mandag, var planen at besøge den lokale slikbutik. Han fortalte sin bekymrede mor, at han ville være tilbage fem minutter senere. Men efter fem minutter var han stadig ikke hjemme. Han var blevet brutalt overfaldet og havde næsten mistet livet. Han havde aldrig ventet at blive dolket 15 gange med en kniv. Han havde ikke troet, at hans cykeltur skulle ende på hospitalet i kritisk tilstand. Han, og de fleste andre, ville aldrig have troet at hans angrebsmand ville vise sig at være en 13-årig palæstinenser.

Dog viser det sig, at de fleste gerningsmænd bag den seneste voldsbølge, der har terroriseret Jerusalem, Tel Aviv og andre israelske byer, er unge palæstinensere mellem 16 og 25 år. Ja, det er skrækkeligt, at en 13-årig kan finde på at udføre et terrorangreb, men sørgeligt nok er det ikke overraskende i betragtning af den grad af radikalisering, de bliver udsat for.

Den unge israeler, som næsten mistede livet, blev ikke forsøgt myrdet på grund af et skoleskænderi der kom ud af kontrol, eller et forsøg på at stjæle hans mobiltelefon, hans sneakers eller andre materielle goder, som unge mennesker går efter. Det var en ideologisk motiveret hændelse, drevet af had og et miljø, der vægter vold højere end sameksistens.

Når palæstinensere begår terrorhandlinger, forsøger mange at forstå deres gerninger ud fra deres egen moralske kontekst. Derfor går de ud fra, at den seneste bølge af terror skyldes den stagnerede fredsproces, frustration over manglende økonomiske muligheder, vrede over bosættere eller endog situationen ved Al Aqsa-moskeen.

Disse antagelser ser bort fra rodårsagen til disse angreb: Et palæstinensisk samfund der bevidst promoverer en kultur af had og indoktrinerer sine unge i umenneskeliggørelsen af jøder.

Fra den tidligste alder er palæstinensiske børn udsat for propaganda, der promoverer had og tilskynder til vold. Små børn ser TV-programmer med Disney-agtige figurer og rare værter, der opfordrer til at myrde alle jøderne og blive martyrer. Børnehavebørn optræder i militæruniformer, bærer legetøjsvåben og synger slagsange om vold.

Skoleelever på Vestbredden undervises efter en officiel (PA) undervisningsplan, der legitimerer vilkårlig vold mod israelere. De er på sportshold og går på gader og stræder opkaldt efter terrorister. Børn i Gaza tager på lejrskoler og deltager i efterskoleprogrammer, der lærer dem at bruge våben, angribe israelske soldater og dræbe jøder.

Palæstinensiske børn bliver opdraget i en kultur gennemsyret af had og fodret med løgne. De bliver opdraget til, at alle kompromiser er overgivelse, voldens vej er den foretrukne og martyriet den højeste ære.

Børn er af natur særligt udsatte for manipulation og derfor nemme ofre for indoktrinering. Palæstinensiske unge bliver opfordret til at følge i fodsporene på feterede terrorister og begå vold i deres navn. I et interview 16. september, på den officielle palæstinensiske TV-kanal, tilskyndede Amhmoud Abbas sit folk til nye blodsudgydelser: »Vi bifalder hver en blodsdråbe spildt i Jerusalem. Dette er rent blod, ægte blod, blod på vej til Allah. Med Allahs hjælp vil alle Shaheed (martyrer) komme i himlen og alle de sårede vil få deres belønning.«

Terrorisme har brug for et stærkt ideologisk fundament for at kunne trives. Palæstinensiske børn fortjener at blive opdraget til at stræbe efter en bedre fremtid. Deres skæbne skal ikke tages som gidsel i en hadkultur. For at gøre op med volden, for at freden kan vinde frem og den palæstinensiske stat blive virkelighed, må det palæstinensiske lederskab begynde at uddanne til fred i stedet for at promovere blodsudgydelser og vold.