Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Op af hængekøjen

»Regningen kommer med statsgaranti. Efter valget. Senest dér vil en ny 2030-plan vise, at kassen ikke i længden stemmer, så presset for at gå reformamok vil vise sig.«

02debJesperBeinov.jpg
Jesper Beinov, kultur-, debat- og navneredaktør
Læs mere
Fold sammen

Folketingsvalget risikerer at blive en opvisning i vælgerbedrag og populisme, hvis danskerne lader sig bilde ind, at her går det godt, og at vi ikke behøver tænke bare få år frem. Realiteten er, at vi snart får en så dramatisk udvikling i demografien, at der kommer hul i kassen, hvis vi lader stå til. Herom bør valget også handle: Afgørende bliver, hvilket indhold vores politiske ledere vil putte i en ny 2030-plan efter valget. De svar afgør, hvem der vil stå som en eftertids statsmænd- og kvinder, og hvem der blot er døgnfluer.

Læs også: Økonomer advarer mod store underskud forude

Sagen er, at tal og prognoser ret entydigt viser, at det kun er frem til og med udløbet af den næste valgperiode, at det går. Fordi reformerne, som Helle Thorning- Schmidt (S) arvede, og blev tvunget til at sluge af de Radikale, har bidraget. Men der er et langsigtet økonomisk problem, som både de økonomiske vismænd og arbejdsgiverne peger på. Under overfladen lurer alvorlige beslutninger uanset aktuel udsigt til økonomisk opsving. Her må der altså skelnes mellem kort og lang sigt. Vi ser allerede nu i Helle Thornings selviscenesættelse, at fokus er på det kortsigtede og på at tale reformbehovet ned: Reelt er budskabet, at vi kan tage det roligt og afvise de beskedne krav fra den radikale partner, og blå bloks lidt mere ambitiøse krav om et udgiftsstop i de offentlige udgifter m.v.

Regningen kommer med statsgaranti. Efter valget. Senest dér vil en ny 2030-plan vise, at kassen ikke i længden stemmer, så presset for at gå reformamok vil vise sig. Det reelle ville være en valgkamp, der også handler om de muligheder, der er, hvis vi ikke bare skal acceptere, at højere skatter vil følge med automatisk, når udviklingen vender efter 2020. Jo længere vi venter, desto hårdere bliver presset for vidtgående reformer. Men går vi i gang nu, får reformerne mange år til at slå fuldt igennem, til at virke, så vi selv kan forme udviklingen, fremfor at den former os i skikkelse af panikløsninger.

Læs også: Hængekøjen skaber ballade i blå blok

Her falder det i øjnene, at vi har 800.000 i den arbejdsdygtige alder, der er uden for. Hvis vi gjorde som i Sverige, har DA beregnet, ville flere hundrede tusinde flere være en del af arbejdsfællesskabet, og vi kunne spare 60 mia. kr. på overførsler. Både menneskeligt og økonomisk ville det være en gevinst. DA har foreslået, at der kigges kritisk på, hvordan man kommer ind i offentlig forsørgelse, og hvorfor der er en tilbøjelighed til, at man bliver fastholdt der. Noget handler om ydelser, om beskatning af lavindkomst og om at skabe bedre match mellem det, som folk kan, og det ,arbejdsgivere efterspørger. Tillige er det godtgjort, at der er flere produktivitetsgevinster at hente i den offentlige sektor, end regeringen mener. Altsammen elementer, vi bliver nødt til seriøst at diskutere. I stedet for at tro på opspindet om, at vi reddes af et spirende opsving.

 

Det vil være en folkelig og politisk ulykke, hvis vi endnu en gang skal ud i en valgkamp, hvor løftebrud bliver resultatet efter et valg. Det er den sikre opskrift på politikerlede og vælgerafmagt. En reel og ægte debat om løsninger får vi først, hvis det står klart, hvori udfordringerne bestå. Hvis vi tror, at vi bare vender tilbage til normale tider efter kriseårene, og glemmer regningen, der venter efter 2020, ender vi med endnu en brat opvågnen.