Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Omskæring er en forbrydelse

Svend Ravn: Selv om de tog min forhud, og selv om jeg mærker det hver dag, så er jeg i dag ikke jøde og ikke en del af den jødiske kultur. For hverken religion eller kultur eller familiefølelse sidder i forhuden – kun en masse dejlige nerver, som kan give jer nogle af de mest vidunderlige oplevelser i jeres liv.

Kære forældre. Kære politikere. Kære omskærere. Min forhud er væk. Og jeg mærker tabet hver eneste dag. Når jeg cykler på arbejde. Når jeg går en tur i skoven. Når jeg har sex. Hver gang mærker jeg det fysiske ubehag og den psykiske smerte ved min manglende forhud. Det er en daglig plage. Og for at strø salt i såret: en meningsløs lidelse påført mig af mine egne velmenende forældre.

For 44 år siden blev jeg omskåret som spæd, fordi min far var jøde. Jeg var otte dage gammel og kunne ikke modsætte mig. Min forhud blev flået fra penis-hovedet og skåret af. Var det en forbrydelse? Er du i tvivl? Ville du være i tvivl, hvis mine forældres religion havde anvist, at den otte dage gamle dreng skulle have amputeret det yderste led af lillefingeren?

En forbrydelse bliver ikke retfærdig eller bare tilladelig af at blive gentaget i årtusinder. Heller ikke når gerningen udføres under dække af at være kultur eller religion. Hvis du ikke kan acceptere stening, korsfæstelse, revselse af børn eller tatovering af mindreårige, hvordan kan du da med god samvittighed tillade, at små drenge hver dag frarøves deres forhud?

Kære forældre – gør det ikke. Jeg får aldrig min forhud igen, men jeg kan fortælle min historie i håbet om, at I jødiske, muslimske og amerikanske forældre vil spare jeres drenge for den smerte og seksuelle invalidering, som uvægerligt følger med en omskæring. Jeg har tilgivet både min mor og min far, for jeg ved, at de i deres hjerte aldrig har ønsket at gøre mig noget ondt. Men jeg kan ikke tilgive den religiøse kultur, der fik dem til at tro, at deres forbrydelse var det rigtige.

Kære forældre. Kan jeres søn få et bedre liv med forhud end uden? Lyt til jeres hjerte og fornuft. Ikke en overlevering viderebragt af sexforskrækkede mennesker, der er mere interesserede i at bevare alting som det er, end i at give jeres dreng det bedste (sex)liv han kan få. Forhuden er et fantastisk organ, ikke bare en hudlap.

Søg på nettet og læs om dens tusinder af følenerver og slimhindens beskyttende virkning. Hvis I stadig er i tvivl, så spørg en ikke-omskåren mand om, hvad hans forhud betyder for ham.

Kære politikere – forbyd omskæring. Jeg tror ikke, mange danske politikere ved, hvad omskæring betyder for en mand. I tror, at det bare er ’et lille snip’ – og i religionsfrihedens navn skænker I ikke forbrydelsen mere opmærksomhed. Men jeg kan af egen bitter erfaring bekræfte de undersøgelser, der for nylig er kommet frem. Min omskæring er ikke ’et lille snip’. Den er en daglig plage, og den skader mit seksualliv på grund af den tiltagende følelsesløshed.

Kære politikere. Religionsfrihed er et fantastisk gode i et frit samfund. Men hvilken religionsfrihed giver vi værgeløse drenge, som frarøves en meget betydelig del af deres krop og seksuelle funktion i religionens navn?

Hvilken ret har forældre til at lade deres barn gennemgå et unødvendigt kirurgisk indgreb med risiko for alvorlige bivirkninger? Omskæring er et skadeligt indgreb, som aldrig kan gøres om. Vis jeres mod og relevans – forbyd omskæring uden medicinsk årsag. Og giv forældre under religiøst eller kulturelt pres en bedre mulighed for at undgå at omskære deres drenge.

Kære omskærere – beskyt jeres kultur. Skal man være omskåret for at være jødisk mand? En god muslim? Eller en renlig amerikaner? Jeg går ind for, at alle skal have så stor frihed til at udleve deres religiøse kultur som overhovedet muligt – så længe det ikke går ud over andre. Men jeres omskæring går faktisk ud over sagesløse drenge og mænd som jeg, der aldrig fik den valgfrihed, som I selv forventer. Og jeg er bange for, at I spiller højt spil, hvis I nægter at gå konstruktivt ind i denne debat.

Så sent som søndag aften (17. marts 2013) viste DR1s 21 Søndag et indslag, hvor to ansete læger tog afstand til omskæring. Den ene har offentliggjort en artikel – medunderskrevet af 38 andre førende overlæger, forskere og professorer fra Europa og Canada – i det anerkendte fagblad Pediatrics, som opfordrer til at stoppe omskæring af børn. Én ting var, at sundhedsminister Astrid Krag afstod fra at deltage i indslaget med henvisning til, at Sundhedsstyrelsen er i gang med en undersøgelse af forholdene. Men hvor var I?

Godt nok var en såkaldt ’muslimsk samfundsdebattør’ med i debatten, men han talte for egen regning. Hvor var de religiøse overhoveder for de jødiske og muslimske samfund? Hvis I kan stå inde for jeres omskæring af tusinder af drengebørn i Danmark, kan I så ikke dele jeres argumenter med os andre?

Mit bud er, at I godt ved, at religiøse årsager ikke retfærdiggør en uret i Danmark. Og omskæring er heldigvis ved at blive defineret som en uret – ja, en forbrydelse – af læger og sexologer med henvisning til de store tab som I påfører drengebørnene. Derfor dukker I hovedet. Men hvor længe kan det lade sig gøre?

Kære omskærere. Beskyt jeres religion og kultur. Overvej om omskæring kan blive endnu et af de mange arkaiske ritualer, som jeres religion har lagt bag sig, fordi de ganske simpelt ikke gav mening længere. Måske kan I indføre et mere nænsomt ritual? Jeres religioner og jeres kultur har altid forandret sig og overlevet alligevel – det kan de gøre igen. Et forbud mod omskæring i Danmark vil ikke være et forbud mod religion, kultur eller religionsfrihed. Og jeres evne til at efterleve og måske endda støtte det, vil vise os alle, at religion kan følge med menneskers udvikling og give dem noget nu og i fremtiden.

Kære drenge – jeg håber, de lytter. Jeg var en dreng som jer engang. Et mirakel. En varm og blød og tillidsfuld lille baby, som kun kan lægge sit liv i andres hænder. Og kort tid efter fødslen var jeg kun som nogle af jer. Men selv om de tog min forhud, og selv om jeg mærker det hver dag, så er jeg i dag ikke jøde og ikke en del af den jødiske kultur. For hverken religion eller kultur eller familiefølelse sidder i forhuden – kun en masse dejlige nerver, som kan give jer nogle af de mest vidunderlige oplevelser i jeres liv.

Derfor håber jeg, at de lytter – jeres forældre, jeres politikere og jeres omskærere – når jeg beder dem om at beskytte jer og vise jer vejen til alt det, I kan få, uden at de skærer deres mærke i jeres krop.