Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning.

Omhu på Herlev Hospital

Søren Rohde: Mogens Bundgaard-Nielsen og hans kone, Marianne Viltoft, rettede den 31. januar kritik af Mogens Bundgaard-Nielsens indlæggelse for 8 måneder siden på Herlev Hospital.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi er kede af, at vi ikke har været i dialog tidligere. Vi gør meget ud af at yde bedst mulig behandling og håber, at man henvender sig, lige så snart man oplever andet.

Herlev Hospital diskuterer normalt ikke konkrete enkeltforløb via medierne. Det bliver nemt en ulige debat, hvor patienter og pårørende kan skrive, hvad de lyster, mens vi er begrænset af diskretions­pligten.

Da ægteparret den 14. februar igen retter kritik mod Herlev, finder vi anledning til at fastslå, at den indsats, vi ydede, var professionel, præget af faglig omhu og med fokus på patientens sikkerhed.

At bedøve og operere patienter med mange sygdomme er behæftet med stor risiko. Derfor deltager narkoselæger, hjertelæger og de læger, der skal operere, i vurderingen af, om behandlingen skal udføres på Herlev, eller patienten skal overflyttes til et mere specialiseret sted, fx Rigshospitalet. Når vi vælger at overflytte patienter, er det udelukkende af hensyn til patientens sikkerhed.

På Herlev gransker vi jævnligt vores behandlingsresultater. Bl.a. ligger dødeligheden meget lavt hos os i forhold til landsgennemsnittet. Vi vil gerne forbedre disse gode resultater. De opnås kun ved konstant fokus på patienternes sikkerhed og faglig omhu. Grundig udredning og planlægning kan godt tage tid, når der ikke er tale om en akut situation, og patienten vil undervejs kunne opleve læger, som er i tvivl om det videre forløb, indtil patienten er helt udredt. Konklusionen af udredningen af patientens sygdom blev, at operationen mest sikkert kunne foregå på Rigshospitalet.

Vi står ved den udredning og behandling, vi ydede, men beklager, at vi ikke formåede at kommunikere vores resultater til patient og pårørende..

Ægteparret betegner Herlev som det værste sted i patientforløbet og beskriver med ironi - grænsende til arrogance - enkeltoplevelser, fx at de mødte en ledende overlæge på vej til brandøvelse. Jeg kan bekræfte, at alle ansatte har pligt til at deltage i brandøvelser. Det øger sikkerheden for patienterne. At en sygeplejerske ikke straks oplyste navnet på den ledende overlæge er ærgerligt, men vi går nu mere op i, at sygeplejerskerne kan deres fag og samarbejder på tværs om patienterne.

Endelig anføres det, at vi ikke læste journalen de første tre dage under indlæggelsen. Dette er ikke rigtigt. Naturligvis blev journalen læst. Det er trist, at urigtige påstande bliver bragt ind i debatten.

Det samlede forløb på regionens hospitaler var bestemt ikke optimalt, og det skal beklages. Jeg vil dog udtrykke min stille glæde over, at resultatet af indsatsen blev, at Mogens Bundgaard-Nielsen trods mange sygdomme er blevet klar til at genoptage sin tilværelse inkl. golfspil. Det kunne meget nemt være gået værre, hvis ikke hans tilstand var blevet taget alvorligt.