Med et godt overstået OL, hvor vi sammen kunne glæde os over mange danske medaljer, er det værd at nævne, at ligesom der ligger års hårdt slid bag vejen til medaljeskamlerne, kommer heller ikke danske virksomheder sovende til succes. Og uden danske virksomheders succes bliver det sværere år for år at finde penge til hospitaler, uddannelse og ældrepleje.

Virksomhederne er desværre ikke kun til OL hvert fjerde år. De er udsat for benhård konkurrence hver eneste dag og fra stadigt flere lande. Og mange andre steder på kloden har man for længst indset, at viden på højt niveau er vejen til mere innovation og dermed produkter og services til højere pris. Hvordan kurerer vi sygdomme? Hvordan sikrer vi miljøvenlig emballage? Hvordan udvikler vi sunde og sikre fødevarer til en større del af verden? Bare få eksempler på vigtige spørgsmål, der rummer store muligheder for danske virksomheder – men som også kræver års udvikling og forskning.

Derfor skal vi til at skrue op for ambitionerne herhjemme og satse endnu mere på vores vigtigste råstof. Forskning og innovation er en klog investering, der giver vækst og nye private arbejdspladser. Mange af vores store og succesfulde virksomheder er etableret gennem forskning og et tæt samspil med danske universiteter og videninstitutioner. Det gælder f.eks. udvikling af fødevarer, medicin, pumper og vindmøller, der eksporteres til hele verden. De 100 virksomheder i Danmark, der investerer mest i forskning og udvikling, står for 24 pct. af den samlede danske eksport.

Adgang til ny viden er vigtig, og udviklingen går stærkere, end de fleste af os kan forstå med robotter, kunstig intelligens, droner og selvkørende biler. Virksomheder i Danmark investerer årligt 36 mia. kroner i forskning – næsten dobbelt så meget som det offentlige. Men de har også brug for input og banebrydende ideer gennem samarbejde med offentlige forskere. En analyse fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen fra 2014 viser, at danske virksomheder tjener 1,34 krone for hver ekstra krone, de investerer i forskning og udvikling. Men indtjeningen øges endnu mere, hvis virksomheden samarbejder med et universitet eller de teknologiske institutter (GTS).

Forskningen er med til at udvikle eksisterende virksomheder, men lægger også kimen til nye virksomheder. Det har vi hårdt brug for i Danmark, hvor nye store virksomheder alt for sjældent ser dagens lys. Robotklyngen på Fyn, der i dag beskæftiger 2.000 personer, med virksomheder som f.eks. Universal Robots viser, hvordan offentlig teknisk forskning kan kickstarte nye eksporteventyr. Et andet eksempel er fødevareklyngen omkring Agro Food Park i Aarhus, der i dag omfatter 75 virksomheder og 1.000 videnmedarbejdere.

Forskningens rolle som vækstskaber var også baggrunden for, at et bredt politisk flertal i 2006 – som led i den såkaldte Globaliseringsstrategi – besluttede at øge de offentlige forskningsmidler fra 0,7 til en pct. af BNP i perioden 2007-2012. Det har sikret danske virksomheder adgang til ny viden og dermed udvikling af nye produkter og services og vækst og eksport. Investeringsniveauet er over de senere år dog frosset fast på en pct. af BNP. Der er derfor behov for at løfte ambitionsniveauet betydeligt i de kommende år.

Antallet af topklasse-forskningsmiljøer stiger rundt om i verden, fordi mange lande satser benhårdt på forskning og innovation som nøglen til vækst og velstand. I dag er Danmark stort set det eneste land i EU, der ikke har en målsætning om at øge investeringen i forskning. Vi kan derfor blive presset, når lande som Sverige og Finland, der allerede i dag ligger i toppen, vil investere endnu mere. Samtidig er vi udfordret af videnstærke regioner i USA, Kina og Tyskland, der investerer fem-seks pct. af BNP i forskning. Sammenlignet med andre videnregioner ligger Danmark på en beskeden 27. plads.

For DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer står det klart, at vi skal øge de offentlige investeringer i forskning og innovation betydeligt i de kommende år. Vi vil derfor opfordre regeringen til at udforme Globaliseringsstrategi 2.0 med forskning og innovation som et centralt element – og sammen med et bredt politisk flertal blive enige om en ny ambitiøs målsætning for investering i den offentlige forskning i Danmark. Vi er bevidst om, at de offentlige finanser lige nu er under pres. Men et snævert råderum i dag bør ikke hindre visioner for fremtiden, som netop er en investering i denne.

Skal Danmark foran i videnkapløbet, skal en stor del investeringer i forskning ske i udvikling af de teknologier, som kan anvendes på tværs af brancher og give danske virksomheder et afgørende rygstød. Det gælder i særlig grad digitalisering af produktion, produkter og services samt udvikling af materialer.

I OECD ligger Danmark i bunden, når det gælder om at prioritere teknisk og naturvidenskabelig forskning. Samtidig er de midler, som Innovationsfonden uddeler, blevet reduceret fra 2,1 mia. kr. i 2010 til kun 1,25 mia. kr. i 2016. Det betyder, at den i dag må afvise ni ud af ti ansøgninger. Fonden har netop en vigtig rolle med at binde virksomheder og videninstitutioner sammen i fælles projekter.

Tilsvarende er der sket betydelige besparelser af udviklings- og demonstrationsprogrammerne, hvor virksomheder sammen med videninstitutioner kan teste produkter og løsninger for at få dem ud på markedet.

En solid finansiering af de danske universiteter har samtidig stor betydning, ligesom talentpleje og konkurrenceudsat grundforskning understøtter fødekæden og udviklingen af viden. Danske virksomheder har behov for løsninger på kort sigt, men også for forskningsresultater, der bygger på mange års forskning.

Vi håber, at regeringen vil tage initiativ til at bringe Danmark stærkt ind i den buldrende teknologiske og digitale udvikling og give de bedste betingelser for nye ideer og innovation. Vi skal løfte investeringerne i den offentlige forskning, så Danmark også i fremtiden er et rigt og konkurrencedygtigt samfund. Husk det, for virksomheder er til OL hver evig eneste dag.