Også jeg hæftede mig ved, hvilke politikere der ringede til hinanden om Papes død

Velkommen til mit Borgerlingske-nyhedsbrev #98, der er skrevet i skyggen af Søren Pape Poulsens pludselige død. Jeg mener ikke, man skal spekulere i årsagerne til hans hjerneblødning. Men man kan godt bruge anledningen til at reflektere over, hvor hård den politiske kultur er. Også for andre end politikere.

Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Jeg modtog den første oplysning om Søren Pape Poulsens død klokken 14.51 lørdag eftermiddag. Da var der gået 1 time og 38 minutter, siden den konservative partileder døde på hospitalet efter en hjerneblødning, som han fik fredag midt under et hovedbestyrelsesmøde.